Kamæleonen

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
Når politiske dyr kæmper om magten, er de så gode eller onde? George Clooney sigter mod præsidentposten, mens Ryan Gosling render med showet i dette politiske magtspil.

"Kamæleonen" er den lidt besynderlige danske titel på George Clooneys politiske drama, som i hjemlandet bærer navnet Ides of March. Den danske titel refererer til hovedpersonens tilpasningsevner i det politiske magtspil. Men den oprindelige titel, som refererer til Romerrigets brutale magtkampe, er mere rammende for dette drama, som demonstrerer, at det politiske magtspil grundlæggende ikke har ændret sig de seneste 2000 år.

Hovedpersonen Stephen (Ryan Gosling) er en ung ambitiøs vicekampagneleder for demokraternes senator og spidskandidat Mike Morris (George Clooney). Løbet om præsidentkandidaturet er tæt, men med en sejr i staten Ohio er en valgsejr i sigte. Stephen gør sit arbejde godt, så godt at modkandidatens kampagneleder, Tom Duffy (Paul Giamatti), frister ham med et rekrutteringsforsøg til modstanderens lejr. Herfra begynder en snigende paranoia, for hvem kan man stole på i valgene mellem illoyalitet og idealisme?

Filmen er først og fremmest en karakter- og historiebåret fortælling, hvor handlingen udspiller sig i dialogerne. Vi drages ind bag magtens mangefarvede mennesker, og Clooney lader fra instruktørstolen uden tvivl sine politiske holdninger og kritik af det bestående system skinne igennem. Amerikansk politik er - på en helt anden eksplicit måde end dansk politik - tæt forbundet med religion (læs: kristendom). Clooneys karakter nægter at lade som om, han er kristen (hvilket ellers kunne skaffe vælgere!) og vælger blot at fremlægge sit politiske program, som berører alt fra dødsstraf til abort og til krig på en humanistisk og konstitutionel baggrund. Clooney, som netop er blevet anholdt for en demonstration mod Sudan, flyder på mange måder sammen med den portrætterede senator Mike Morris.

Clooneys fjerde film som instruktør er af teknisk høj kvalitet, karaktererne er dybe og velspillede og karakterudviklingen er mesterligt udført. Kompositionen er god, om end tempoet til tider kan falde og gøre filmen langsommelig. Modsat er der dog behov for tiden til karakterudviklingen og de skarpe scener, hvor alt ikke serveres på det berømte sølvfad.

Det er svært direkte at udlede, hvordan "Kamæleonen" forholder sig til et bibelsk verdensbillede, men filmen siger faktisk noget om syndere, der forsøger at gøre det gode i en falden verden. Filmen starter med tillid og høj idealisme, men stille og roligt brister facaderne i mødet med illoyalitet og svære beslutninger, idet karaktererne mærker følelsen af magt. Findes den gode toppolitiker eller det gode menneske virkelig? Hvor meget er et reelt ønske om at gøre det gode, og hvor meget er facadespil og higen efter magt? Det er et spørgsmål, som til dels får lov at stå åbent i filmen.

Hvem, der vinder i sidste ende, er irrelevant. Clooney ønsker snarere at kritisere det politiske system, hvor det er en gammel historie, at magt koster blod på hænderne. Dog anerkender filmen også, at mennesker ikke er ufejlbarlige. Det er en god og velspillet fortælling, men uden en udledning af dybere åndelige pointer. Filmen lander solidt på 3 stjerner.

---