Kærlighedens ubrydelige bånd

Af: Finn Andersen
Tre mennesker delte skæbner i en arbejdslejr i 1942. Nu mødes de igen 35 år senere. Men hvorfor var det netop dem, der overlevede?

"Hvis du spørger mig, om jeg tror på Gud, så tilgiv mig, hvis jeg svarer: Tror Gud på mig?" Sådan indleder filmen med et citat af Jakob Bronski - en af filmens hovedpersoner.

Filmen er et drama om tre mennesker, som fandt sammen, mens de opholdt sig i en fransk arbejdslejr under anden verdenskrig. De mødes igen 35 år efter, at de blev skilt fra hinanden.

Jakob Bronski, en ung jøde, tog sig af børnene Melanie og Christopher, der var interneret af nazisterne i 1942, da de var i Drancy - en arbejdslejr for jøder lige uden for Paris. Her blev man indtegnet på lister – én til dødslejrene og andre til frihed. Jakob satte Melanie til at skrive om hændelserne i en notesbog, så den senere kunne være et vidne om overgrebene. De skilles under krigen, der på forskellig måde har meget stor indvirkning på deres liv senere.

Filmen begynder, hvor de mødes igen. Nu er Melanie en smuk kvinde i 50'erne, gift med David, en pensioneret professor. Melanie prøver at dæmpe sine stærke følelser med en lidt skarp tunge – og sine behov for medicin og 'besøg' i dejlige stille omgivelser på en psykiatrisk afdeling. Jakob er omsider kommet ud af Rusland, hvor han har levet næsten hele sit liv som afviger og indlagt på Sovjets psykiatriske sygehuse. Christopher er specialist i insekter og lever i Paris, hvor han kæmper med spørgsmålet, hvorfor gik jeg fri?

Den engelske titel "Emotional Arithmetic" refererer til personernes kamp med at erkende fortiden og komme videre med livet. Melanie inviterer Jakob til at bo hos sig i Canada. Christopher følges med Jakob for at hjælpe ham på rejsen. Mødet mellem de tre rejser følelser, som ingen af dem havde ventet. Melanies familie forsøger at få hende til at glemme og lede hende videre i livet. Men Melanie, Jakob og Christopher vil derimod huske for at finde ud af, hvorfor netop de er i live.

Filmen er et stille drama, med rigtig gode skuespillere og fantastiske billeder fra et canadisk efterårs landskab. Tempoet er lavt. Desuden har filmen små sort-hvide flash back-scener fra arbejdslejren, som underbygger personernes tanker og oplevelser i nuet.

Tror Jakob på Gud? Ikke endnu, siger han. Jakob tror på livet, kærligheden og skaberværket – det med troen på Gud kommer måske.

---