Kærestesorger

Af: Nicolaj Wibe
En film i Nils Malmros' kendte jyske univers i 1960'erne om Jonas og Agnete, der bliver kærester i 1. g.

De fleste, der har passeret de 22, har prøvet det. At være forelsket, og at granske og grunde over, om man nu også er rigtig forelsket. Hvornår er man så forelsket, at det er kærlighed, eller er man "forelsket", fordi man bare har brug for en nær ven? Kan man være rigtig forelsket i to på én gang? Temaet i Nils Malmros' film er kendt af de fleste.

Jonas og Agnete går i 1. g på Viborg Katedralskole i 1960'erne. Jonas, en ganske almindelig dreng, er udadvendt og populær blandt sine kammerater og lærere. Den søde, men lidt umodne Agnete er både begavet og flittig, men lider under problematiske familieforhold. Jonas og Agnete bliver kærester og bakser med at få det til at fungere. De møder mange udfordringer, inden de kan forlade skolen som studenter.

Filmen efterlader to slags eftersmag. Den ene er bedre end den anden. Den bedre først. Temaet kærestesorger kunne gøres følelsestykt, sex-fikseret, dramatisk og med en fanfare af happy ending-musik. Malmros holder sig langt væk fra det. Kærestesorger er i det store hele stueren, genkendelig dansk film. Der tales jysk og skuespillerpræstationerne er flotte og rollerne nemme at identificere sig med. Flot.

Den knap så gode eftersmag er, at der mangler noget. Gnist, glød, flammer, desperation og livets yderste kants følelser. Der kommer vi ikke. Men det er der, man er, når kærligheden i gymnasieårene blafrer rundt i de gigantisk forvirrede følelsernes bølger. Det er forfærdeligt, og det er vidunderligt og kan være uendeligt besværligt.

Filmen er stueren skrev jeg. Ingen utidige sexscener her. Men det er dog en kolossal søgen mod de seksuelle grænser der driver de unge i filmen. Sådan er det også i dag i den danske gymnasieungdom. Men behøver det være sådan, at det seksuelle samvær for et ungt kærestepar er første mål efter ganske få indledende kys og en enkelt hånd i hånd gå-tur? Næ, sådan er det ikke for det kærestepar, der lader sig vejlede af den, der har skabt seksualiteten. Den seksuelle fuldbyrdelse venter til ægteskabet. Det kunne nu være skønt at se en film, der turde vise det som ideal med alt, hvad det indebærer af blomstrende seksualitet.

---