Jurassic World 2: Fallen Kingdom

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Dinosaurerne viser igen deres frygtindgydende tænder i en ellers ret tandløs film.

RED DINOERNE

Endnu en film om de dinosaurer, der via genteknologi blev genskabt og udsat i "Jurassic Park"– og om de mennesker, der skabte dem. En actionfilm med fantastiske dinosaurer og med menneskelige helte og skurke. I forrige film i Jurassic-serien forlod vi dinosaurerne (inklusive den forfærdelige dræbermaskine Indominus Rex) sikkert isoleret på en øde ø. Nu er øen ved at gå under i vulkanudbrud. I det amerikanske senat raser en heftig debat: skal vi redde dinoerne eller lade dem dø? Dr. Ian Malcolm (Jeff Goldblum), der i de tidligere film så afgjort har stået på dinoernes side, argumenterer nu for at lade dem uddø igen. Claire Dearing (Bryce Dallas Howard), der tidligere var leder for dino-parken "Jurassic World" og nu er leder af en græsrodsbevægelse til fordel for bevarelse af dinoerne. Clare får samlet et hold, der med finansiel støtte fra gamle Benjamin Lockwood - en af de to fædre til hele den genteknologi, der bragte dinoerne til live igen -  skal prøve at redde de truede dyr ved at overføre dem til en anden og mere sikker ø.

Skumle pengemænd
Holdet ankommer til vulkanøen, hvor professionelle soldater/jægere skal indsamle dinoerne og sejle dem bort i sikkerhed. Det viser sig desværre, at "redningsaktionen" ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Grådige pengemænd vil ikke sætte dinoerne ud på en ny ø, men sælge dem til højstbydende. I den anledning har de udviklet en særlig dræber-dino, der vil kunne anvendes til krig. Men denne dræber-dino skal tilføres de sociale egenskaber, som "Blue" – den sidste Velociraptor – har. Derfor er førsteprioriteten at redde Blue fra vulkanøen. På sit hold har Claire sin tidligere partner, Owen (Chris Pratt), der er manden bag udviklingen af Blues særlige natur. Det lykkes Owen at genskabe det fortrolige forhold til Blue, der derefter (unødvendigt brutalt) indfanges af soldaterne.  Claires hold opdager hurtigt de skumle bagtanker med "redningsaktionen" og må nu kæmpe for at redde dinoerne fra både vulkaner, pengemændene og deres skydegale soldater.

Fuld skrue
Hele handlingen skal ikke afsløres her, men hvis man har set de forrige film, vil man nikke genkendende til de forskellige plots undervejs. Der er ikke meget nyt under solen, selv om lokalerne ser lidt anderledes ud. Man ser undervejs en del skurke ende som dino-mad, så det skal børn og sarte sjæle lige forberedes på. Filmen prøver at levere hæsblæsende action i store mængder med de fantastiske kæmpe rov-dinoer, vulkanudbrud med lava og stenkast, samt skurke med skydevåben. Musikken understreger dette ved at blæse op til storladen stemning konstant, hvilket hurtigt bliver ret anstrengende at høre på. Men der er virkelig ikke sparet på supergode animationer og eksplosioner og helte, der er fanget i fælder, men som selvfølgelig reddes i sidste øjeblik. Der er også de nødvendige scener med tårevædede øjne og alle kærlige tanker til de udryddelsestruede dyr. Der er bare ikke noget af det, der rigtig holder mål. Det er for opstillet, for forudsigeligt, for klichéagtigt. Man svinger mellem at frygte, at denne filmserie nu er ved at uddø og at håbe på, at den snart får lov at dø, mens den endnu har sin ære i behold og kan få et godt eftermæle. At den får hele tre stjerner skyldes alene gensynet med nogle vildt fantastiske dinoer!

Moralen
Filmen forsøger at beskrive et moralsk dilemma. Både Dr. Malcolm og Claire og hendes holdmedlemmer må tumle med spørgsmålet: kan det lade sig gøre at bevare dinoerne i denne verden? I en verden, hvor vi mennesker desværre altid vil prøve at udnytte naturen til vores egne grådige formål? Er det bedst at lade dem forsvinde igen og indse, at det var en forfærdelige fejltagelse at vi genskabte dem? Og kan det egentlig lade sig gøre at lade dem forsvinde – eller har vi sluppet noget løs, der genetisk og på andre måder for altid vil forandre vores verden? Problemstillingen er nem at overføre til nutidens virkelige genteknologi og er yderst relevant. Det kan være svært at tage filmens behandling af spørgsmålet alvorlig, da plottet og alle dets forskellige dilemmaer er så ulogisk sammensat, at man mister enhver fornemmelse af mulig virkelighed. Men selve spørgsmålet er godt. Har vi mennesker, i et forsøg på at gøre noget godt, givet os selv nogle forfærdelige muligheder, som vi vil bruge til noget ondt og som måske vil tage magten helt fra os?

Som kristen tror jeg, at Gud satte os mennesker til at bestyre hele skaberværket. Gud fortæller også tydeligt, at vi ikke magtede denne opgave, men i stedet forårsagede syndefaldet og siden har forholdt os til naturen på en ret egoistisk og grådig måde. Virkelig godt bliver det aldrig, før Gud skaber en ny verden. Når han gør det, er jeg så barnlig, at jeg tror fuldt og fast på, at det bliver en verden, hvor dinosaurerne og vi lever fredeligt sammen i en fantastisk natur. Det glæder jeg mig vildt til. Så trods alt: tak for endnu en film, der giver et lille forskud på denne glæde.

---