Jurassic World

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En kæmpe dræber-dino slipper løs i en zoo-park med 20.000 besøgende. Gys og bløde værdier for alle pengene.

MENNESKER OG DINOER I SAMARBEJDE
Det er nu 22 år siden, den første Jurassic park åbnede som beskrevet i den første film. I denne fjerde film er parken blevet en "world": en mega forlystelsespark, med kæle-dinosaurer til de små børn, hoteller, barer, souvenirbutikker og alt andet, der hører med til de moderne kloner mellem et zoo og en forlystelsespark.

Alt dette glæder naturligvis Claire (Bryce Dallas Howard), der er administrerende chef for det hele. Men det bekymrer hende og parkens investorer, at besøgstallet falder. Folk er blevet vant til dinoer. Noget nyt må til. Parkens ejer, Masrani (Irrfan Khan) har ønsket "noget større", der kan tiltrække folk igen. Doktor Wu må derfor i gen-værkstedet og gensplejse den nye attraktion: en "Indominus Rex" (en konge, der ikke kan kontrolleres/beherskes), der fremstår som en forstørret Tyrannosaurus Rex.

Claires to nevøer, Zach og Gray (Nick Robinson og Ty Simpkins) sendes på besøg hos Claire i Jurassic World. De ankommer netop den dag, hvor Masrani skal se den nye Indominus. Indominus er noget smartere end beregnet og undslipper indhegningen og starter et blodbad, som de to brødre befinder sig i centrum af. Claire prøver fortvivlet både at redde parken og nevøerne og bliver fremragende hjulpet af parkens raptor-træner, Owen (Chris Pratt). Og så går den vilde jagt med alle de scener, vi kom for at se: drabelige kampe mellem dinoer; naive soldater, der ender mellem dinotænder; helte, der i stivnet rædsel er krøbet i skjul, mens et gigantisk hoved fyldt med kæmpetænder snuser efter dem på 30 centimeters afstand.

Og naturligvis ender filmens skurke i maven på det, de havde regnet med, blev deres livs største kup. Bortset fra alle de i filmens løb afdøde skurke og bipersoner og bortset fra, at Jurassic World er blevet til Jurassic Ruin, ender filmen godt: alle helte samles til sidst i den store genforeningsscene. Og da alle forlader øen, står Tyrannosaurus Rex og brøler triumferende over sit genvundne kongerige.

Begær eller kærlighed
Filmens spændingsfelt er velkendt: pengemænd, der for enhver pris vil have et godt udbytte. Forskere, der beskæftiger sig med alt, hvad der kan forskes i, uden at tænke på konsekvenserne. Militærfolk, der vil udnytte alt til våbenbrug. Egentlig spiller de alle fint ind i en evolutionistisk tænkning, der også flere gange undervejs i filmen udtrykkes direkte: dybest set handler alt jo bare om, at de stærkeste overlever. Og så den klassiske undskyldning med, at "ingen kan jo stoppe 'fremskridtet' – gør vi ikke det her, er der bare en anden, der gør det (og scorer kassen på det)!"

Den anden pol udgøres i filmen ganske traditionelt af dem, der holder mere af dyrene end af pengene. Her især repræsenteret ved de to brødre og ved Owen, der har opdraget fire rovøgler - raptorer - fra de kom ud af ægget, og har opnået at blive Alfa-leder i deres gruppe. Dette nybrud i forholdet mellem dinoer og mennesker ønsker Hoskins (Vincent D'Onofrio), lederen af InGen Security at udnytte til at gøre menneskestyrede raptorer til et nyt militært våben.

Humor og alvor
Der er en del humor i filmen, så man får lige slappet musklerne mellem de nervepirrende episoder. Nogen decideret familiefilm er det næppe på grund af de blodige scener. Men ellers er der serveret familiefilmstemaer i mængde. To brødre, der ikke gider hinanden, men finder sammen igen under kampene. To voksne, der er meget forskellige, og dog finder sammen igen under kampene. To børn i skolealderen er identifikationsfigurer i en masse spændende situationer. Den travle forretningskvinde, der ikke har tid til sine nevøer, men ender med at sætte dem over alt andet osv…  Så filmen forkynder det klassiske tema om at prioriterer de nære menneskelige relationer over alt andet. Endvidere advarer filmen imod en ukontrolleret leg med gener og en kynisk udnyttelse af naturen for at mætte vores begær efter penge og magt.

Det eneste nye i denne fjerde film er vel det, at et menneske og en dino kan få en seriøs gensidig relation til hinanden. Måske udbygges dette i en femte film? Må jeg gætte: vi har nu set begyndelsen på, at "gode" mennesker og "gode" dinoer kæmper side om side mod "onde" mennesker og "onde" dinoer. Mon ikke dette tema har udviklingspotentiale?

---