Jumping the Broom

Af: Per Breindahl
Når to enebørn fra overklassen og underklassen skal giftes, kan det godt slå gnister mellem familierne.

HOP OVER KOSTEN OG LÆG FORTIDEN BAG DIG
Titlen "Jumping the Broom" betyder at "hoppe over kosten". Det er oprindelig en gammel afrikansk bryllupstradition, som slaverne tog med, da de blev ført til USA. Her blev mange af de medbragte ritualer forbudt. Slaver måtte heller ikke indgå ægteskab – men traditionen med at hoppe over kosten, så slaveejerne gennem fingrene med, og traditionen overlevede og praktiseres i nogle afroamerikanske kredse stadigvæk. Når et par med hinanden i hånden hopper over kosten symboliserer det, at man lægger alle tidligere konflikter og problemer bag sig og begynder på en frisk.

At lægge konflikter bag sig og begynde på en frisk er i korte træk også, hvad den romantiske komedie "Jumping the Broom" handler om.

I filmen møder vi Sabrina (Paula Patton). Hun er forelsket i Jason (Laz Alonso). Sabrina har været forelsket mange gange, men har haft svært ved at finde den eneste ene – hun har bedt til Gud om, at han må sende hende den rette mand – til gengæld vil hun være seksuelt afholdende til efter brylluppet. Bønnesvaret kommer promte, da hun kort efter påkører Jason. Kun fem måneder efter får hun tilbudt drømmestillingen i Kina og et hastebryllup bliver derfor besluttet. Brylluppet skal stå i brudens hjem, et enormt landsted på øen Martha's Vineyard, der er kendt som feriested for USA's rige og berømte.

Brylluppet kommer så pludseligt, at forældrene ikke har nået at møde hinanden endnu. Da begge de to unge er enebørn, er ingen af forældrene til sinds at opgive dem uden sværdslag. Det gør ikke spændingerne mindre, at bruden kommer fra overklassen, mens gommens familie hører til underklassen i det amerikanske samfund. Løjerne kan begynde …

På begge sider af det unge par og forældrene er en perlerække af farverige onkler, tanter, fætre, venner og ansatte. Nogle forstår at puste til konflikterne, mens andre forsøger at løse dem, og resten har travlt med deres egne forelskelser. I de fortættede dage op til brylluppet kommer indtil flere hemmeligheder op til overfladen, så kærligheden bliver for alvor sat på prøve.

Som romantisk komedie løfter denne film sig ikke over så meget andet, vi har set i den genre, men på et par punkter adskiller den sig alligevel: Filmen er sprunget ud af det afroamerikanske miljø i USA. Både foran og bag kameraet er stort set alle på filmholdet sorte. Det betyder, at man i langt højere grad bliver opmærksom på forskelligheden blandt de sorte, end tilfældet er i hovedparten af de amerikanske film.

Et andet punkt, hvor filmen adskiller sig fra hovedparten af de film vi ser, er, at troen på Gud er noget helt naturligt. I flere centrale scener ser vi hovedpersonerne i bøn eller ser Bibelen i hånden. Ikke på en måde så der gøres grin med det – men heller ikke på en anmassende eller forkyndende måde. Troen har sin naturlige plads blandt disse mennesker. Vi får også demonstreret, at selv om centrale personer i filmen fremstår som kristne, er de ikke uden fejl og onde handlinger, men har behov for tilgivelse fra både mennesker og Gud. Et andet eksempel på, at filmen vil fortælle noget anderledes omkring troen er også, at rollen som den præst, der skal vie de unge, ikke spilles af en skuespiller, men af en rigtig præst (Thomas Dexter Jakes II). Vi ser ham bl.a. i en scene, hvor han drøfter med det unge par hvilket skriftsted, der skal bruges til brylluppet. Det er i øvrigt Thomas D. Jakes, der står bag TDJ Enterprises, der er medproducer af filmen, og ham, der har skrevet Not Easily Broken.

Læs om filmens producer, Devon Franklin.

Kan ses på Blockbuster.dk og pt på Netflix.

---