Rejsen til den mystiske ø

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En humoristisk tur til Jules Vernes hemmelighedsfulde ø – i familievenlig udgave med 3D.

Efter nyfilmatiseringen af Jules Vernes Rejsen til jordens indre (2008) har vi naturligvis ventet på fortsættelsen, nemlig filmatiseringen af Vernes Den hemmelighedsfulde ø. Hovedpersonen (Sean Anderson) er igen spillet af Josh Hutcherson, der i mellemtiden har slået sit navn fast med hovedrollen i The Hunger Games. Men ellers genkender vi ikke mange skuespillere fra 2008-filmen.

Teamet samles
Sean, der bor hjemme hos sin mor og sin stedfar, opfanger et kodet radiosignal fra sin bedstefar, som han ikke har haft kontakt med i lang tid. Sean har et anstrengt forhold til sin stedfar, Hank (Dwayne "The rock" Johnson). Alligevel begynder de to at finde hinanden i arbejdet med at afkode signalet, der både kræver en vis teknisk viden (Hank) og et særligt kendskab til familien Andersons måde at tænke på (Sean). De afkoder budskabet, der indeholder koordinaterne til den hemmelighedsfulde ø, og de to tager af sted for at finde øen. For at komme ud til øen hyrer de en ret sølle turist-helikopter og dens absolut ikke tillidsvækkende pilot – Gabato (Luis Guzmán), der til gengæld har en rigtig køn og kvik datter: Kailani (Vanessa Hudgens).

Øen findes
Helikopteren ryger ind i et voldsomt uvejr og lander derved på den hemmelighedsfulde ø. Her er storslået natur og – nej, ingen dinoer! Men til gengæld er de dyr, vi i vores verden kender som små dyr, blevet de store – og omvendt. Da de udforsker øen, går de hen over nogle mærkelige runde kæmpe-sten, der viser sig at være leguan-æg. Og da Gabato (klovnen i filmen) går lige igennem et af æggene vågner mor leguan, der er mega stor, og så går den vilde jagt. Heldigvis dukker bedstefaren op og redder dem. Bedstefar Alexander Anderson tager dem til sin luksushytte, som han har lavet af den båd, der bragte ham til øen.

Flugten fra øen
De næste dage går med at udforske den mystiske ø, hvor ruinerne af sagnbyen Atlantis ligger. Øen har en cyklus på ca. 140 år, hvor den en del af tiden er under vandet og en del af tiden er oppe som en ø. Der er kun ganske få dage tilbage, før øen igen dykker ned på havbunden. Med en ildspyende vulkan i baggrunden begynder deres kamp mod tiden med at nå frem til ubåden Nautilus. Flyvende på kæmpebier lykkes det dem at nå frem i tiden. Ankommet til Nautilus opdager de, at de 140 år gamle batterier ikke har mere strøm. Men Hank kobler en harpun til et kabel, der forbindes til batterierne. Og derefter harpunerer han en gigantisk elektrisk ål, der leverer startstrømmen til Nautilus. Således redder de sig i allersidste sekund bort fra den sammenstyrtende ø – men dog kun fordi Gabatos evner som helikopterpilot kan bruges til at styre ubåden sikkert gennem de nedfaldne klippestykker.

Happy ending
Vel hjemkommet til den normale verden viser det sig, at turen – udover de spændende oplevelser – har ført mange gode ting med sig: Sean og Hank har fået et godt forhold til hinanden, Sean og Kailani er blevet kærester, og hun har fået råd til en uddannelse, fordi hendes far nu er kaptajn på Nautilus og tjener store penge på turistrundfart med ubåden. Og til allersidst i filmen aner vi lige den næste Jules Verne-roman, der skal filmatiseres: Rejsen til månen.

Let fordøjelig
Det er en familiefilm med megen komik og meget let-læselige menneskelige relationer. De farlige scener er aldrig for farlige. De mange dyr er animeret nogenlunde ok uden at imponere. 3D er til gengæld udnyttet rigtig meget: der er ofte et tydeligt fokusområde i billedet og alt andet er meget uskarpt. Og der flyver både det ene og det andet og det tredje ud i salen undervejs i filmen. Så skulle man nyde en udpræget brug af de mere tydelige 3D-effekter, så er det her en film, man skal se. Jeg synes, der går lidt for meget Gøg og Gokke i Jules Vernes spændende historie, hvor Hank tydeligvis er valgt på grund af sine enorme bicepser og Kailani på grund af hendes enorme … (gæt selv), som Sean fokuserer kraftigt på ved første møde. Gabato er en lille tyk latterlig mand, der dog elsker sin datter, som også elsker ham, samtidig med at hun og Sean – midt i deres mange forskelligheder - selvfølgelig kan blive enige om én ting: de voksne er ret besynderlige, og de skal hjælpes. Alt i alt en film, der ikke kræver den store intellektuelle indsats at følge med i. Men rimelig god underholdning for familier med mellemstore børn og for andre sjæle med et barnligt hjørne, der godt kan lide letfordøjelig fantasi uden at spekulere for meget på, om det hele kan hænge sammen.

---