Josef - Drømmenes konge

Af: Peter E. Nissen
Filmen er tro mod den bibelske fortælling, og det er der kommet en seværdig film ud af, som er velegnet til bibelundervisning for børn og voksne.

UDVALGT TIL NOGET STORT
Som fortsættelse af Dreamworks' succes Prinsen af Egypten har selskabet valgt at filmatisere historien om Josef fra 1. Mosebog i Bibelen. Den filmiske kvalitet er stort set lige så høj som i Moses-filmen, men da det historiske forlæg er mindre action-præget, bliver handlingen er smule mere tung.

Historien handler om drengen Josef, der vokser op med en bevidsthed om, at han er noget særligt. Han bliver solgt som slave af sine brødre og bliver ført til Egypten. Her gennemgår han et dramatisk forløb, som ender i fængsel. Dog ender han som en af de mægtigste mænd i riget.

Ligesom i Disney-tegnefilm har man valgt at lægge adskillige sange ind i filmen som kommentarer til handlingen. Det giver filmen præg af musical, som i denne film fungerer fint, og pepper handlingen op. Ligesom i en typisk Disney-film har man også valgt at tilpasse handlingen lidt til amerikanske forhold. Bl.a. har man indlagt lidt romantik mellem Josef og en af Potifars piger, mens Portifars kones forsøg på at forføre Josef er reduceret til stort set ingenting.

Man har heldigvis valgt at være tro mod den bibelske histories handling, og det kommer der en seværdig film ud af. Filmen er velegnet til bibelundervisning for børn og voksne. Det fremgår i filmens begyndelse, at man har ønsket at være tro mod Bibelens historie, og at man vil gengive beretningens "værdier og integritet".  Det lykkes stort set, især fordi det i sidste del af filmen bliver tydeligt, at Gud leder Josef ad veje, som han ikke forstår, men alligevel er tro imod.

Første del af filmen bliver lige amerikansk nok efter min smag med sangen "Drømmen bliver til, hvis du vil", og fremstillingen af Josefs succes hos Potifar som en mand, der arbejder sig op, mens der synges "du vælger selv den vej du ta'r, hvis du er smart." Med andre ord kan livet blive en succes, hvis man bare er smart og har den tilstrækkelige tro og vilje til at gennemføre det. Det budskab har ikke noget med den bibelske beretning at gøre, synes jeg. Tværtimod fremgår det af Bibelens beretning, at det er Gud, der velsigner Potifars hus gennem Josef.

I sammenligning med "Prinsen af Egypten" synes jeg, at "Josef – Drømmenes konge" er mere i overensstemmelse med den bibelske beretnings budskab. Instruktør og manuskriptforfatter er mere mådeholdende med at putte en moderne amerikansk kontekst ned over handlingen. Til gengæld er den ikke så flot og storslået som Moses-filmen. Den lider under at være en toer.  Alligevel har denne film noget mere varigt at byde på end den første.

---