Jorden rundt i 80 dage (serie)

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Denne filmatisering af Jules Vernes roman er optaget af karakterdannelsen hos de tre hovedpersoner. Der er skildringer af mod og svigt, kærlighed og had, harmoni og udnyttelse og hints til aktuelle problemstillinger.

FREMRAGENDE GENINDSPILNING 

En jordomrejse på 80 dage i 1872 må være en spændende udfordring for enhver filmmager, der brænder for at lave en adventure-film. Jules Vernes berømte roman blev da også filmatiseret allerede i 1928. Siden er den indspillet flere gange med så forskellige skuespillere som Frank Sinatra og Jackie Chan. Nu har engelske BBC lavet den i serie på 8 episoder med et stort budget. Hvis man husker, at det er en adventure-film, hvor den logiske sammenhæng ikke skal tages alt for seriøst, så er serien virkelig underholdende med overraskende dybe temaer undervejs. Der er en del god engelsk humor, men den er heldigvis ikke lavet for at få os til at grine højt.

Et spændende trekløver
Den meget rige engelske gentleman Phileas Fogg (David Tennant - kendt fra bl.a. Broadchurch) indgår et væddemål om 20.000 pund med sin gamle ven Nyle Bellamy (Peter Sullivan) i The Reform Club, hvor han tilbringer det meste af sin tid. For at vinde, skal han rejse jorden rundt på 80 dage. Rejsen går over Frankrig, Italien, Arabien, Indien, Kina, Japan og USA og så med ankomst i London midt på dagen juleaftensdag. Det giver meget passende 8 episoder. Med på rejsen får han Abigail Fix (Leonie Benesch), der er datter af redaktør Bernard Fortescue (Jason Watkins) fra avisen Daily Telegraph. Hun rejser med som journalist og telegraferer løbende rapporter om rejsens genvordigheder hjem til farmand. Enhver engelsk gentleman har brug for en personlig tjener, og på den plads sniger den sorte Passepartout (Ibrahim Koma) sig ind. Vi har altså på en god måde den diversitet repræsenteret i hovedpersonerne, som fordres i dag for at få anerkendelse hos de politisk korrekte.

En dannelsesrejse
Jules Verne var mest optaget af de tekniske nybrud. Derfor får selve rejsen og transportmidlerne stor opmærksomhed i romanen. Folkene bag denne nye filmatisering er mere optaget af karakterdannelsen hos de tre hovedpersoner. I hver episode møder vi en ny situation med sine egne indbyggede konflikter. Mange undrer sig i begyndelsen over, hvad der fik den indadvendte og noget knugede Phileas Fog til at tage væddemålet, men det traume, der ramte ham 20 år tidligere, dukker efterhånden op til overfladen og forklarer en del. Abigail modnes af rejsens begivenheder fra at være den forkælede fars pige til at være en moden ung kvinde. Passepartout afslører sin alsidige baggrund, der har lært ham meget om tilværelsens brutalitet, men samtidig givet ham en del nyttige evner. Han lærer at forholde sig mindre negativt til livets muligheder.

Identifikation og eftertanke
Der er skildringer af mod og svigt, kærlighed og had, harmoni og udnyttelse. Hele følelsesregistret er repræsenteret, og fortællestilen går flere gange helt ud til kanten, men den kammer ikke over i det vulgære eller platte. Der er noget for alle at identificere sig med.

Mange af tidens etiske spørgsmål tages op. Gennem Abigail møder vi lidt om mediernes rolle, men vi møder også kvindernes kamp for ligestilling. Gennem Passepartout møder vi racismen, for han er sort, og det er ikke lige let alle steder. Vi møder også kritiske spørgsmål i forbindelse med medfødte privilegier. Og så får den selvbevidste Brexit-ånd med dens forestilling om England som en ærefuld stormagt på verdensscenen et skud for boven. Det begynder lidt i Indien, hvor Phileas Fog sætter en ung, uerfaren engelsk befalingsmand på plads, og det folder sig for alvor ud i Hong Kong, hvor guvernøren og hele den engelske overklasse hænges ud i en selvironisk skildring. Mod slutningen præsenteres vi for en enøjet bureaukrat. Mon jeg er den eneste, der fik en tanke om skrankepavers forhold til flygtninge, da grænsebetjenten foldede sig ud i sidste afsnit?

Mange kvaliteter
Man kan glæde sig over en på alle måder velproduceret filmatisering, der forholder sig befriende frit til sit forlæg, og alligevel fuldt ud bevarer Jules Vernes eventyr. Man kan glæde sig over spændingen, de vedkommende karakterer, intrigerne, musikken, de flotte og de skumle scenarier, og alt det andet. Og så kan man lade sig udfordre tankemæssigt af de mange hints til aktuelle problemstillinger. Der er romantik, men ikke lumre seksuelle scener. Der er strejf af black-lives-matter på en god måde, men heldigvis ingen nymodens kønsidentitetspolitik. Der er vold og ondskab, men det er holdt i adventure-stilen og uden synligt blod.

Serien er blevet kaldt en familie-satsning, men der er ikke leflet for børnene. Måske hænger de på, fordi alt er så flot og velproduceret. Ved slutningen sidder man med lidt vemod, fordi man skal tage afsked med dette dynamiske trekløver, men stemningen løftes af, at der antydes ryger om noget så uhørt som en undervandsbåd. Jules Verne har jo skrevet mange spændende bøger - også en om en ubåd, så måske ...  

Kan ses på DRTV indtil 1/9 2023

---