Johnny Mad Dog

Af: Mikael Arendt Laursen
Afrikansk borgerkrig i al sin absurde, meningsløse gru - i en original film i absolut topklasse!

Jeg kan lige så godt begynde her: Denne film er frygtelig i sin voldsomme skildring af borgerkrigens afskyelige handlinger, men den er fremragende lavet! Den kunne have fået bare to stjerner, fordi den er så væmmelig, men midt i sin groteske skildring af krigens gru giver den mig dels en oplevelse af, at det præcist er sådan, det foregår, og dels en filmoplevelse i verdensklasse - hvilket kunne have givet seks stjerner. Hvis du tror, at krige er for helte i flotte uniformer, så se "Johnny Mad Dog" og bliv overbevist om noget andet! Og mit kompromis bliver fire stjerner!

Vi befinder os i et ikke navngivet, afrikansk land, hvor borgerkrigen raser mellem oprørene og regeringshæren. Johnny Mad Dog er delingsfører for nogle af General Never Die's oprørere - med passende navne som Small Devil, Nasty Plastic, Butterfly og No Good Advice. Vi bliver smidt lige ud i overfald, vold, trusler og mord i en hektisk klippet scene, hvor Johnny og hans folk hærger en lille landsby og dræber efter behag. Børnesoldaterne er en grotesk flok børn med automatiske rifler og raketstyr, der efter overfaldet danser af sted hen ad vejen i deres absurde kostumer. Klip. Pulsen helt ned. Vi møder pigen Laokole, der er bange for krigen og for at miste sin far og lillebror. Klip. Pulsen helt op igen. Pep talk for børnesoldaterne inden endnu et angreb. Ekstase! Og sådan bliver filmen stort set ved i halvanden time ...

Sauvaire har optaget sin film i Liberia, og Johnny og hans drenge er castet blandt rigtige børnesoldater. Det er man ikke et sekund i tvivl om, når man ser denne film. Jeg blev fysisk bange for disse ubeskriveligt traumatiserede drenge, som i sin tid blev tvunget ind i en krig, de ikke selv havde valgt. Disse tidligere børnesoldater spiller deres roller skræmmende godt. Mere er der ikke at sige om det. Det er blot mit inderlige håb, at de selv i bare nogen grad er kommet sig over deres egne oplevelser.

Men ja, dette er en ekstremt voldelig film. Dels er krig grusom, og det formår filmen så sandelig også at vise. Mennesker bliver brutalt skudt ned, og ligene ligger i gaderne. En kvinde bliver voldtaget, og jeg kunne blive ved. Men filmen er også lavet på en måde, så man væmmes ved historien, fordi den virker så realistisk. Der er også en egentlig handling i filmen. I to parallelle forløb følger vi Johnny og hans drenge, der på kommando fra Never Die trænger længere og længere ind i hovedstaden og foretager det ene grusomme angreb efter det andet, og den kristne pige Laokole, der forsøger at klare sig trods de frygtelige kampe, der raser omkring hende. Deres veje krydser hinanden nogle gange i løbet af filmen og er med til at give filmen yderligere kant.

Filmen i sig selv er på alle måder i topklasse. Fotografisk kan det være svært at følge med, men hver eneste scene er optaget nøjagtigt, som man kunne ønske det. Intet er overladt til tilfældighederne. Meget dygtigt! Læg særligt mærke til begravelsesscenen med den lille dreng. Lyden er til tider hysterisk og underbygger på fornemmeste vis handlingen. Flot! Præcise klip, temposkiftene, den surrealistiske lydkulisse og de flotte billeder kombineret med en skuespilpræstation i verdensklasse gør denne film til noget særligt.

Kan jeg så anbefale filmen for andre? Helt ærligt, jeg ved det virkelig ikke! Men hvis du vælger at se "Johnny Mad Dog", så læg mærke til, at der et sted står skrevet "Jesus Blood Is Power" på en bygning. Det, kombineret med Laokoles usikre bøn for sin døde far er det mest opbyggelige, der er at hente her!

---