Johnny

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Den polske Fader Jan Kaczkowski bygger et hospice, hvor den dømte, kriminelle Patryk Galewski vælger at gøre samfundstjeneste. Det får livsforvandlende betydning for ham.

CARPE DIEM - GRIB MULIGHEDEN 

"Livet er ikke retfærdigt." Sådan lyder en replik i filmens begyndelse. Den næsten helgenagtige præst får en uhelbredelig hjernesvulst, og den voldelige kriminelle får et lykkeligt liv. Men det er ikke filmens hovedbudskab. Senere lyder en replik: "En tyv vil altid være en tyv." Filmen fortæller historien om, at det ikke er sandt. Og så fortæller den, hvordan det kan gå til, at den kriminelle bliver en god borger. Hvis ikke filmen byggede på virkelige hændelser, ville den let kunne beskyldes for at være en samling billige klichéer. Men det hele er sket i virkeligheden.

Præsten og tyven
Fader Jan Kaczkowski (Dawid Ogrodnik) tager sig især af dem, andre ikke omgås. Han viger ikke tilbage fra at gå ind i håbløse situationer. Han er selv handicappet på grund af en tidlig fødsel og kender til, at folk vender han ryggen, fordi de er utrygge med hans halten, nærsynethed og usikre tale. Han vil bygge et hospice, og gennemfører det, selvom ærkebiskoppen er imod det. Det meste af filmen foregår på det nye hospice.

Patryk Galewski (Piotr Trojan) er kriminel. Han er dømt for narkotikahandel, tyveri og vold. Han får valget mellem fængsel og samfundstjeneste og vælger det sidste. Samfundstjenesten skal aftjenes på Fader Jans hospice. Præsten er vel filmens hovedperson, men Patryk fylder næsten lige så meget, blandt andet fordi han er den underliggende fortællestemme. Omkring de to hovedpersoner kommer en række spændende skæbner til at spille væsentlige roller.

Farverige personer
Fader Jan er en farverig personlighed, der siger sandheden, når der er brug for det, og er forsigtig og omsorgsfuld, når det er det, der kræves. Til trods for sine handicaps er han offentlig kendt som en præst, der ikke er bange for at optræde i "Helvede på jord", som er hans betegnelse for en rockfestival, hvor han får ordet på hovedscenen. Men han har samtidig masser af tid til at holde en døende i hånden. Patryk har flere truende ting at bekymre sig om. Han skylder gangsterbossen penge, og det bliver han mindet om et par gange, hvor han løber ind i en gang seriøs prygl. Og så er det polske retssystem indrettet sådan, at en retssag efter aftjent samfundstjeneste skal afgøre, om den dømte i hjertet er blevet rehabiliteret. Den retssag er et af de mange stærke øjeblikke i filmen.

Godt filmarbejde
Vores fem stjerner til "Johnny" skyldes især, at det er lykkedes at fortælle den stærke historie så usentimentalt, at vi tror på den. Personerne og deres reaktioner virker ægte og overbevisende. Men der er på alle måder tale om godt filmhåndværk. Fotograferingen er tydelig, og alligevel er der plads til æstetiske perler. Replikkerne falder naturlig og så tydeligt, at vi trods det polske sprog nemt kan følge med ved hjælp af underteksterne. Skuespillerne gør det rigtig godt, og sammen med instruktøren formår de at fortælle rigtig meget alene ved deres mimik og kropssprog. Der er naturligvis dyb alvor, men der er også humor.

Den kristne tro fylder meget på en god måde. Det hele foregår i Polen, og præsten er katolsk, så der er ting, der er fremmede for en lutheraner. Men filmens hovedbudskab, at der er tilgivelse for enhver, og at ingen er et håbløst tilfælde i Guds øjne, trænger vi alle til at blive mindet om. Og det gør denne film på en fremragende måde.

Kan ses på Netflix.

---