Johannesevangeliet

Af: Carsten Riis Jensen
Seneste i rækken af ord-for-ord bibelfilmatiseringer, med en suveræn Henry Ian Cusick i rollen som Jesus.

EN PROVOKERENDE JESUS
Dele af Bibelen er filmatiseret mange, mange gange, og da især de fire evangeliers beretning om Jesu liv. Blandt de mest kendte af disse er Mel Gibson's The Passion of the Christ, samt Zefirellis storværk, Jesus af Nazaret, som har været vist på dansk tv flere gange.

For en del år siden begyndte et filmselskab et projekt ved navn "The Visual Bible". Formålet med disse bibelfilm var at gengive bibelteksten ord for ord, dvs. uden ekstra replikker og kunstneriske friheder. Den første film fra projektet kom i 1993, og var en filmatisering af Matthæusevangeliet. Året efter fulgte filmen om Apostlenes Gerninger.

Det er et prisværdigt projekt at lave teksttro bibelfilmatiseringer, men det er også en rigtig svær opgave. Normalt er et filmmanuskript bygget op omkring replikker og handling i et selvstændigt manuskript, men i dette tilfælde er manuskriptet selve bibelteksten. Og når der fx i Johannesevangeliet ikke siges mange replikker i enkelte af kapitlerne, ja, så må filmen tilpasses dette faktum. Der må fx indlægges mange ordløse scener i filmen, sådan at fortælleren kan nå at læse videre i teksten. I modsat fald, når der i andre kapitler er mange replikker, som fx Stefanus' meget lange forsvarstale før han bliver stenet, ja, så må filmen nødvendigvis også tage hele denne tale med i sin fulde længde og forsøge at kompensere for "kedsomheden" på billedsiden.

Det er altså sin sag at lave ord-for-ord filmatiseringer, og de to første var da heller ikke specielt vellykkede. Mange har især klandret filmatiseringen af Matthæusevangeliet, fordi den skuespiller, der portrætterer Jesus, simpelthen ikke er til at tage alvorligt. Han smiler hele tiden, smågriner og virker til bare at have det skægt. Man kunne fortænke instruktøren og skuespilleren i at ville fremstille Jesus så menneskelig, ja, så humanistisk som muligt.

Efter "Apostlenes Gerninger", fra 1994, skulle der gå 9 år, før en ny film i serien så dagens lys. Denne gang kastede projektet sig over Johannesevangeliet, som formentlig er dén af de fire evangelier, der er sværest at forstå. Tænk blot på, hvordan Johannes indleder sin beretning med at skrive om ordet, der var fra begyndelsen, og som blev kød.

Til gengæld har man denne gang valgt en skuespiller, som portrætterer Jesus langt mere skarpt, langt mere facetteret – hvis man ser bort fra, at han overhovedet ikke ligner en mand fra Mellemøsten (en af de fejl, stort set alle bibelfilm begår). Jesus spilles i "Johannesevangeliet" af Henry Ian Cusick.

Det er tydeligt, at Cusick spiller Jesus på en sådan måde, at man som tilskuer godt ved, at Jesus er klar over, hvem han er. Han er hverken verdensfjern (som Robert Powell var det i "Jesus af Nazareth"), eller revolutionær i jobtræning hos Gud (som Jeremy Sisto i "Bibelen: Jesus") eller storsmilende humanist i "Matthæusevangeliet" fra "The Visual Bible".

En ting, jeg især lagde mærke til i Cusick's fremstilling af Jesus i denne næsten tre timer lange filmatisering, er, at man for første gang lægger mærke til, hvor enormt provokerende Jesus har virket på sine tilhørere. Cusicks fremtoning og den måde, hvorpå han siger replikkerne, giver tilskueren en klar følelse af, at det er ubehageligt og provokerende, det Jesus siger.

En anden særlig ting ved "Johannesevangeliet" er, at den ikke slutter med Jesu død og opstandelse. Ligesom i Bibelen fortsætter beretningen et stykke tid endnu: Jesus viser sig for den tvivlende Thomas og de øvrige disciple, og han genindsætter Simon Peter som leder med ordene "Vær hyrde for mine får!".

Endelig vil jeg nævne filmens fortæller, skuespilleren Christopher Plummer, som gør et godt stykke arbejde. Hans læsning af teksten er ikke kedelig, men dramatisk og medrivende.

Læs mere om "Johannesevangeliet" på www.visualbible.com

---