• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

01.12.2023

Jeg kommer hjem igen til jul

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Simon tog hjemmefra som teenager og smækkede med døren. Nu vender han hjem til jul som en berømt sanger og skal medvirke til julekoncerten i kirken. Men er familien klar til at tage imod ham?

JULEFILM MED ET ALVORLIGT TVIST 

Titlen på denne film antyder, at her er en traditionel julefilm med hygge, glæde og gode traditioner. Det lever filmen også op til. Der er morsomme scener og replikker. Der er en del traditionelle (svenske) julesange og -salmer i hjemmet, og der er en julekoncert i kirken. Familien i centrum rummer flere generationer. Der er et par søde småpiger og en gammelklog stor dreng. Den voksne søn, der smækkede med døren og rejste hjemmefra som teenager, vender hjem som en verdensberømt sangstjerne. Der er masser af (svensk) julemad - og en del alkoholiske drikkevarer.

En flot facade
Til trods for alt det julede, som er ganske underholdende, er det egentlig ikke en feel good-film, for julen i det hyggelige svenske træhus har også en bagside. Alt skal med vold og magt se godt ud på overfladen, så alle problemer holdes meget omhyggeligt nede - i hvert fald i de første dage. Problemerne handler om familiens interne relationer på kryds og tværs.

Handlingen udvikler sig især omkring brødrene Simon (Peter Jöback), der er den hjemvendte berømte søn, og Anders (Johannes Kuhnke), der er familiens overbelastede ankermand. De to har et anstrengt forhold til hinanden. Juleaften optræder familiens medlemmer på skift med sangnumre. Simon bidrager med noget andet end en sang. Han ønsker at få luften renset, så han prikker effektivt hul på bylden, og alle de undertrykte følelser og konflikter vælter ud i en uskøn suppedas.

Forsoning og tilgivelse
Ud over at være en julefilm, handler "Jeg kommer hjem igen til jul" også om alle de traumer, der rammer en familie, som ikke evner at tale om det vanskelige og svære. Den handler om, hvad der sker, når kommunikationen lukkes helt ned, fordi der er så meget, man ikke ønsker at forholde sig til. Det går ud over glæden, fortroligheden og kærligheden. Og så handler den om den helbredelse, der sker, når man vover sig ind i den ærlige og fortrolige samtale. Skeletterne vælter ud af skabene, men det er kun godt, for så bliver der plads til det, som bør være julens egentlige særpræg, glæde, fred og frihed. Ud over vigtige eksistentielle temaer som forsoning, tilgivelse og forståelse - og en del julesange og -salmer - har filmen ikke et særligt kristent præg.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer