Jeg har elsket dig så længe

Af: Henrik Højlund
Juliette har siddet i fængsel i 15 år. Hun har begået en utilgivelig forbrydelse. En fantastisk film med en næsten bibelsk forløsende pointe.

Nogen siger, at livet for kort til franske film. Så er denne en film en undtagelse. (Dem findes der i øvrigt en del af). Den franske film fra 2008 "Jeg har elsket dig så længe" er simpelthen en fremragende film. Totalt medrivende i alle facetter. Skuespillet er i top, historien og dialogen er knivskarp, og selve temaet er af den uudtømmelige slags om forbrydelse, straf, sandhed og løgn, tilgivelse, muligheden for ny begyndelse.

Filmen afslører langsomt historiens mange lag. Fra begyndelsen møder vi blot en kvinde i en lufthavn, som hentes af sin søster til et gensyn, som øjensynlig har ventet længe. Efter noget tid bliver vi klar over, at kvinden, Juliette, har siddet i fængsel i 15 år. Man aner en større forbrydelse. Hvad det da også et stykke længere fremme viser sig at være. Juliette har slået sin 6-årige søn ihjel. Men noget stemmer ikke. Man forventer en kold forbrydernatur, men mærker noget andet i Juliette.

Juliettes forbrydelse har været utilgivelig. Forældrene lagde hende død fra det øjeblik, hun blev dømt. Hendes lillesøster måtte ikke have kontakt med hende. Nu, efter 15 år, forsøger de to langsomt at finde hinanden igen. Og samtidig skal Juliette forsøge at genfinde muligheden for at leve videre.

Lader det sig gøre at starte på ny med en fortid, som har lagt alt øde? Findes der tilgivelse? Kan man tilgive sig selv? Kan andre nogensinde fatte tillid til en igen?

En række mindre sidehistorier sætter hovedhistorien i relief. Politimanden, der skal holde kontakt med Juliette, har sin egen historie om en brændt fortid og et brændende ønske om en ny fremtid. En historie som ender tragisk, og som af samme grund bliver et stik i hjertet hos Juliette. Skal hendes historie få samme udgang, eller findes der en bedre mulighed?

Filmen har næsten en bibelsk forløsende pointe: "Sandheden skal frigøre jer." Da Juliette omsider lægger alle kort på bordet, aner man håbet om en ny frihed. "Jeg er her," lyder filmens udgangsreplik - Juliettes forsigtigt, håbefulde ord.

---