Jagten

Af: Michael Agerbo Mørch
Thomas Vinterbergs fremragende film om en uskyldig mand, der anklages for at have begået seksuelle overgreb i en børnehave, er tankevækkende.

I et lille bysamfund arbejder Lucas (Mads Mikkelsen) i en børnehave. Han er fraskilt og kæmper for forældremyndigheden over sin søn. Derfor bor han pt. alene og fordriver tiden med gutterne fra byen, hvor ingredienserne er jagt, øl og fællessang. Lucas' bedste ven, Theo (Thomas Bo Larsen), har en lille datter, Klara, som går i den børnehave, hvor Lucas arbejder. Klara er meget glad for Lucas, som udviser en anden ro og forståelse end Klaras forældre, der er meget højlydte og tit skændes. Klara viser sin kærlighed til Lucas i børnehaven, hvor hun laver et perlehjerte til ham og endda kysser ham på munden, da han spiller død i puderummet. Lucas er godt klar over, at det ikke er en god idé, og det siger han til Klara. Klara føler sig afvist og spinder derfor en løgn om, at Lucas har vist sin penis for hende - en idé hun har fået efter, at Klaras storebror har vist hende nogle pornobilleder. Grethe (Susse Wold), der er leder af børnehaven, tror på Klaras historie, og snart har hele byen vendt sig mod Lucas. Jagten er gået ind for at få dømt den pædofile skurk.

"Jagten" er en fremragende film. Men også meget intens. Kortene bliver lagt på bordet med det samme: Lucas er uskyldigt anklaget. Og her bliver man ikke narret, som i den forfærdelige "Anklaget" med Troels Lyby i hovedrollen. Lucas er virkelig uskyldig, men ingen tror på ham. Af den grund synes jeg selv, at det var en meget voldsom oplevelse at følge den beretning, som "Jagten" skildrer. Det er svært at forestille sig nogen mere voldsom anklage. Og den anklagedes ord har ingen vægt. Han er bare skurk.

Trist realisme
Filmen er nok voldsom, men den er en troværdig skildring af, hvad der kan ske, når én fjer bliver til fem høns. Klara er jo ikke klar over, at hun ødelægger en mands liv, da hun uskyldigt fortæller Grethe om, "hvad der er sket". Derudover har filmen også en stor relevans i forhold til mange skilsmissesager, hvor den ene part bruger dette modbydelige trick til at få forældremyndigheden over barnet. Mange kommuner kæmper med disse anklager - for ingen ønsker jo sager som i Tønder og Brønderslev; men heller ikke falske anklager. Det er så penible sager, og den sikre vej gennem minerne findes ikke.

Men det er trist at vide, at det, som "Jagten" fortæller, faktisk sker. Maven strammer til, og man føler ubehag. På den måde er filmen også fremragende, for den vil jo netop vække stærke følelser. Som i Vinterbergs gennembrudsfilm, "Festen", er følelserne helt uden på tøjet, og intrigerne og løgnene mellem mennesker er så hudløst portrætteret, at man ikke kan holde sig på følelsesmæssig distance.

Stor filmkunst
Flere filmtekniske ting er perfekt udført i filmen. Manuskriptet, som Vinterberg selv har skrevet sammen med Tobias Lindholm, er veldrejet og skarpt. Intensiteten er holdt igennem filmen, og afslutningen - som virkelig smerter - er perfekt timet.

Framingen og klipningen er også godt håndværk. Billedet har den klare realisme, som man kender fra Vinterberg, og han rammer smukt by, skov og ansigter ind, så det understøtter dramaet midt i småbysidyllen.

Sidst, men ikke mindst, er skuespillet i top. Mads Mikkelsen er altid leveringsdygtig for en intens rolle, og han fik jo som bekendt en Palme i Cannes sidste år for sin præstation. En stor anerkendelse for en dansk skuespiller, men vel ganske fortjent. De andre skuespillere akkompagnerer Mikkelsen godt, og de skaber troværdige karakterer.

Filmen har ikke nogen klar morale, men man går alligevel meget påvirket fra biografen, fyldt med refleksioner. På den måde hører Vinterberg til blandt store filmskabere som Michael Haneke og Mike Leigh.

Man skal ikke se filmen for dens løsninger, men for dens skitserede problemstillinger. Og fordi den bare er en fremragende film!

---