Iron Man 3

Af: Carsten Riis Jensen
Robert Downey Jr. er tilbage som Iron Man. Efter en svag begyndelse har filmen en herlig omgang action med masser af special effects.

Iron Man er en kendt helt. Folk ved, hvem han er. I modsætning til Clark Kent, Supermans alter ego, så ved verdens befolkning godt, at der bag Iron Mans maske gemmer sig milliardæren Tony Stark.

Og Tony Stark er ikke en ydmyg mand: Han er rig, og han ved det. Han er en selvcentreret playboy, og han ved det og lægger ikke skjul på det.

Som sådan er superhelten Iron Man langt fra en frelserfigur. En del fornøjer sig med at finde skjulte Messias-motiver bag andre superhelte, såsom Superman og Batman, men Iron Man er produktet af Tony Starks dårlige samvittighed, da han i den første film - Iron Man – opdager, hvad hans penge også bliver brugt til, nemlig ødelæggende våben.

Det er nu fjerde gang, vi ser Robert Downey Jr. i rollen som Iron Man. Sidst var det i superhelte-filmen The Avengers, og i "Iron Man 3" refereres der til denne film adskillige gange. Det forventes, at man har set "The Avengers".

Superskurken denne gang er terroristen Mandarin, spillet godt af store Ben Kingsley. Tony Stark får sit at se til, når han skal kæmpe mod terrorisme og mod mennesker, som har fundet ud af at læge sår og genskabe ødelagte lemmer i løbet af få sekunder.

Det er sådan set historien og præmissen i "Iron Man 3", og hvis man skal sige noget meget generaliserende om filmen, så adskiller den sig ved at have rigtig mange scener, hvor vores superhelt ikke har "dragten" på. Der er mange scener, hvor en svækket Stark må genopbygge sig selv som menneske og som Iron Man.

Og så er der naturligvis masser – og jeg mener masser – af digitale effekter, og har man kæmpet sig igennem filmens første lidt halvkedelige 30-40 minutter, så er det en herlig omgang action, special effects og den slags one-liners, som kun en skuespiller af Robert Downey Jr.'s format kan slippe godt af sted med.

Jeg havde min teenagedreng med i biografen, og han udråbte den til sin yndlingsfilm. Jeg må, som nævnt, sige, at jeg kedede mig lidt en del af tiden, men ingen tvivl om, at man er godt underholdt. Og det er så bestemt også kun, hvad "Iron Man 3" er: Underholdning.

Jeg ville få svært ved at drage store etiske og moralske læresætninger ud af filmen, bortset fra Starks kærlighed til sin kæreste, som han for enhver pris vil redde.

---