Intet

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En 8. klasse udfordres voldsomt, da én i klassen erklærer, at der ikke findes mening i livet og derfor tager ophold i et træ. De andre prøver at hjælpe ham.

UHYGGELIG FILM OM LIVETS MENING 

"Intet" er baseret på den danske ungdomsroman af samme navn, der i nogle år har været en del af pensum i mange skoler. Vi er i en lille 8. klasse, der i begyndelsen af deres skoleår skal udfylde et skema omkring deres fremtidsmuligheder. I den sårbare teenageperiode er spørgsmål om, hvad jeg kan, og hvad jeg kan blive til, naturligvis noget, der fylder rigtig meget i tanker og følelser. Pierre Anthon konstaterer, at det hele er meningsløst og flytter op i et stort træ og vil ikke komme ned igen. Hans klassekammerater må hurtigt indse, at han ikke bare kommer ned igen. De beslutter derfor at samle en "dynge" af værdier: en samling af det, der er mest betydningsfuldt og meningsgivende i deres eget liv for på den måde at overbevise Pierre Anthon om, at der er mening i tilværelsen. Projektet lyder jo meget positivt, men det slipper mange uforudsete og voldsomme kræfter løs i fællesskabet.

Gruppepres
Hurtigt udvikler det sig til et gruppepres, hvor de skiftes til at udpege en af de andre og fortælle vedkommende, hvad de mener, at denne skal levere til "dyngen". Og der skal bare adlydes! Efterhånden bliver indsatsen større og større – men ingen magter for alvor at stå af. Det er her, at filmens ubehagelige scener opstår. Gamle og nye spændinger, ulykkelige forhold i hjemmet og mange andre spøgelser begynder at vælte ud af skabet i den lille klasse, og det positive projekt udarter sig til rent vilkårligt gruppetyranni.

Det er meget markant, at forældre og lærer stort set ikke har noget fornuftigt at byde ind med i denne film. Her forsøger filmen at vise problematikken ud fra et hardcore teenager-synspunkt.

Meningsløsheden som fjende
Da Pierre Anthon får præsenteret projektet, afviser han det totalt: "Hvis I virkelig tillagde de ting mening, så ville I ikke give slip på dem og lægge dem i dyngen!" Hans argumenter går typisk på, at vi mennesker bare bruger livet på nogle rimeligt trivielle ting, der aldrig rigtig bliver værdifulde for os. At komme sammen vil fx altid ende med et brud og den smerte, det medfører. Til sidst er klassen så frustreret over hans totalt negative tilgang til livet – og dermed også til deres liv - at de går fra omsorg for ham til fjendtlighed. Hans holdning truer hele deres liv og fremtid, og da de åbenbart ikke kan ændre den, må de angribe den og dermed Pierre Anthon.

Værdierne
Det er interessant at se, hvilke værdier, de andre tænker, er højst for den enkelte i klassen. For den muslimske elev er det bedetæppet, for den kristne er det krucifikset i kirken, for skolelederens søn er det skolens flag ... men hvad så med alle de andre? Det er lidt tankevækkende i et samfund som vores, at de så uforbeholdent anerkender, at hvis man er praktiserende religiøs, er det naturligvis det, der er ens største værdi og meningsgiver i livet. Hvad fik klassen så ud af deres søgen efter mening i livet? Tja, ifølge filmen er der virkelig noget i livet, der gir mening – og det skal man ikke spøge med eller prøve at fornægte. Og længere når den tilsyneladende ikke.

Dansk og hæderlig
Filmen er dansk og med danske skuespillere. Der er ikke tale om de epokegørende præstationer, hverken manuskriptet, produktionen eller skuespillet – men filmen har en rimelig hæderlig fremstilling af bogens pointer. Langt fra alle 8.klasser vil kunne genkende sig selv i filmen (eller for den sags skyld i bogen) – men dens symbolsprog er til at forstå selv i 8. klasse, og det er vel derfor, den er så populær blandt lærerne. Klassiske venindesammenhold og kønsrolle-forskelle spilles rimeligt troværdigt ud – men altså også ud i ekstremerne eller måske snarere absurditeterne.

Kan ses på Blockbuster.dk

---