Ingen tårer

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Fotografen Magnus vil lave et familiefoto i anledning af sin mormors 75-års fødselsdag - men hvem er med i familien?

"Ingen tårer" er ikke en film du skal se, hvis du trænger til et opmuntrende pust ind i hverdagen! Den viser noget af det barske ved tilværelsen og er hverken for børn eller meget følsomme sind.

Filmens hovedperson er fotograf. Til en fødselsdag i familien vil han gerne lave et foto af hele familien. I sit forsøg på dette optrevler han sin families historie i sin og den foregående generation. Filmen indeholder en del meget stærke psykologiske scener, for vi får indblik i nogle børns (bl.a. fotografens eget) opvækst, der er sket under stærkt traumatiske omstændigheder.

"Ingen tårer" er det motto, han igennem sin barndom har lært at leve med.

Ud over at berette om nogle forfærdelige mekanismer, der kan føres videre fra et slægtled til det næste, er filmens tema vel også, om denne arv kan brydes: lykkes det fotografen at give sit barn en anderledes opvækst? Og lykkes det ham at bryde med sin barndoms motto og åbne sig for sin kone, der mildest talt slet ikke forstår, hvad der sker i hendes mand, mens han udforsker familiens mørke fortid? Svarene står lidt åbne - men absolut ikke uden håb. Og håb kan man godt bruge efter en hel film fuld af forliste menneskeskæbner.

Der er mange rigtig gode skuespillerpræstationer i denne film, hvor persongalleriet ikke er større, end at man kan nå at få et indtryk af hver enkelt.

En tænke- og føle-film i en kvalitet, der ligger på den rigtige side af middel.

---