Indignation

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Jøden, ateisten Marcus går i 1950'erne på et kristent college. Han er intelligent og ærgerrig, men usikker og føler sig talt ned til af sin velmenende rektor.

SELV VELMENENDE ORD KAN SÅRE

Indignation er den følelse, der kan opstå, når man bliver trådt på, manipuleret, kontrolleret, talt ned til. Følelsen kan føre til oprør hos den selvbevidste, eller til manglende selvværd hos den, der lader sig kue. Titlen er velvalgt til denne film, der viser os en ung mand, der ikke vil finde sig i alt. Han støder sammen med sin far, sine kammerater og sin rektor.

Ung og selvbevidst
Filmen er baseret på en delvis selvbiografisk roman af den jødiske forfatter Philip Roth. Rent teknisk rager filmatiseringen ikke op. Billedsiden er uden kunstneriske ambitioner, men den fungerer som en ydmyg tjener for fortællingen. Hovedpersonerne spilles godt af et par helt unge skuespillere, og dialogen er flere steder helt perfekt. Handlingen er henlagt til begyndelsen af 1950'erne i et amerikansk mellemklassemiljø og på et mindre, traditionsrigt kristent college (universitet med internat). Hovedpersonen Marcus Messner er enebarn i en jødisk familie, hvor judaismen er vigtig uden at betyde alt. Den unge Marcus er intelligent og akademisk ærgerrig. Han stiler mod at blive en betydelig jurist. Han opfatter sig selv om en oplyst moderne tænker, der har studeret fremtrædende ateisters skrifter.

Ikke sort-hvidt
Med Marcus Messner som omdrejningspunkt oplever vi, hvordan hans omgivelser forsøger at kontrollere ham. Centralt i handlingen står en 20 minutter lang samtale mellem Marcus og hans rektor. Det siger noget om filmens kvalitet, at samtalen ikke føles uvedkommende, uægte eller lang. Det har været vigtigt for manuskriptforfatter og instruktør James Shamus at skildre begge parter i samtalen sympatisk. Vi forstår, at rektor kun ønsker det bedste for Marcus. Han giver ham en længere snor, end traditionen på den hæderkronede skole egentlig tilskriver. Men vi forstår også, hvorfor Marcus bliver indigneret over det, han opfatter som overgreb, der krænker hans rettigheder som et frit tænkende menneske. Denne dobbelthed er kendetegnende for hele filmen. Der er ikke helte og skurke, men vi ser, hvordan fordomme, konventioner og velmente forsøg på kontrol får tragiske konsekvenser.

Undervejs er der et romantisk forhold mellem den usikre Marcus og den skønne, frisindede og psykisk sårbare Olivia. Det resulterer i nogle intime, men ikke pornografiske scener med blowjobs. Forelskelsen mellem de to skildres i øvrigt ellers fint og følsomt.

Indbyder til identifikation
Nogle af konflikterne skyldes, at Marcus er jøde i et samfund med visse racistiske tendenser, og at han er ateist i et kristent miljø. Og det foregår alt sammen i en helt anden tid. Men filmens konflikter er skildret, så de også kan opleves som generelle og derfor give os mulighed for identifikation. I nogle sammenhænge er vi dem, der føler sig trådt på. I andre sammenhænge er vi dem, der træder på andre. Uanset hvad, så giver filmens nænsomme behandling af emnet stof til eftertanke.

---