Inception

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En psykologisk thriller med action og storslåede effekter. DiCaprio navigerer rundt i folks drømme på flere niveauer.

Batman-produceren Christopher Nolan (Batman Begins og The Dark Night) kan andet end at skabe flagermushelte. Han viste det fx i The Prestige, og nu gør han det igen. Filmen foregår i en rigtig Nolan-verden: dels en verden, der er, som vi kender, og dels en verden, hvor der sker der ting, der er ganske anderledes end i den verden, vi kom fra, da vi gik ind i biografen.

Er det en drøm?
Da jeg efter formiddags-pressevisningen i Vejle trådte ud på gaden, var det ud på en rigtig velkendt gade og ved højlys dag. Og alligevel forekom det hele mig lidt uvirkeligt: var det nu det rigtige Vejle? Især én ting tydede på noget andet: mit ur sagde mig, at det var over 2½ time siden, jeg satte mig for at se filmen – og så lang tid kunne der ikke være gået! Så tiden var måske forskudt?

Var jeg blevet skør? Nej, men efter 2½ times hæsblæsende faren rundt i diverse drømmeverdener med tidsforskydelser og særdeles aktive underbevidstheder, var det blevet en vane, at når man kom ind i en ny situation, skulle man begynde med at spørge sig selv: "Er det virkelighed eller drøm?" Og hvis det var en drøm: "Er dette min drøm, eller er det en andens drøm, jeg deler?" Alt sammen bivirkninger efter en film, der havde holdt mig helt opslugt fra første til sidste minut.

Sig aldrig: "Det er bare en drøm!"
Cobb (Leonardo DiCaprio) er specialist. Specialist i at bringe folk til at drømme og derefter at gå ind i deres drømme og stjæle deres hemmeligheder. Dette kræver noget hyperteknologi og et team af eksperter. Og nogen, der vil betale godt for at få indsigt i andres hemmeligheder.

For Cobb og hans team er drømme således en konkret virkelighed. Eller rettere: flere lag af virkeligheder, der ligger inden i hinanden. Tiden forskyder sig, når man går fra lag til lag: Et minut i virkeligheden er et kvarter i første drømmelag, og timer, dage og år i de dybere lag …

Så man kan nå rigtig meget på kort tid!

Den omvendte forbrydelse
Det får Cobb også brug for. En meget indflydelsesrig person tilbyder ham at hjælpe med et meget alvorligt personligt familierelateret problem, hvis han vil udføre en forbrydelse for ham. Han skal ikke stjæle hemmeligheder fra en person – men det modsatte: han skal plante en ide i en person, så denne ide præger vedkommendes beslutninger.

Dette kræver en utrolig farlig drømmetur, hvor bare det mindste fejltrin kan sende én til Limbo: en forfærdelig intethed, hvor man er dømt til, at sindet rådner langsomt op! Cobb vælger opgaven og samler et team, hvor bl.a. det helt unge talent Ariadne (Ellen Page) er med. Hun er i parentes bemærket forbløffende god af sin alder – men har også allerede en hel del film bag sig.

Psykologisk thriller med Counter-strike
Jeg skal ikke afsløre handlingen, for der er rigtig mange overraskelser undervejs. Så har du ikke allerede læst anmeldelser, der har fortalt det hele, så la' vær'. Tag ind og oplev det selv!

Filmen er en blanding af en psykologisk thriller og en god gang Counter-strike.

Det psykologiske aspekt er veludviklet. Drømme, underbevidsthed, skyld, frygt, kærlighed, had, forholdet mellem en fars ambitioner og en søn, der søger kærlighed. Og mere kunne nævnes: vi kommer vidt omkring i det menneskelige sind.

Thriller er det i hvert fald: den er dødspændende, så de 2½ time flyver af sted.

Counter-strike er et af verdens mest udbredte Skyd-de-andre-ned-spil. I de mange drømme må teamet slås mod mange fjender, skabt af underbevidstheden. Og det foregår med vilde biljagter, skarpskytter i hvid uniform, der angriber en fæstning i sneen, nærkampe i et hotel (hvor tyngdeloven hele tiden skifter retning) osv. Det er som en rigtig god gang Counter-strike, men så heller ikke mere. Blandingen af at være drømmespecialist og skarptskydende hitman er selvfølgelig underholdende – men måske også lidt for almindelig… Jeg synes filmens kvalitet ligger i de fascinerende indviklede bevægelser rundt i drømmelagene. Den megen action er da rigtig godt lavet og sætter helt klart filmens høje tempo - men byder ikke på ret mange overraskelser. En mere kreativ action-del kunne have givet 6 stjerner fra mig.

Storslåede effekter
I drømme kan alting ske. Og i de drømme, der designes i filmen, sker der besynderlige ting. Fx kan en by folde sig sammen, så veje og huse står både vandret (altså det normale) og lodret på én gang. Og når en drømmer er ved at vågne, falder hele drømmeverdenen fra hinanden i flager og blæser bort om ørerne på drømmeren. Det er storslåede effekter, man kan få lyst til at se en gang til.

Samtidig med de storslåede effekter er der mange små detaljer (læg godt mærke til, hvad du ser på lærredet de første minutter – det skal du bruge senere i filmen!) med stor betydning. Der gi'r filmen en kvalitet, der gør, at man får lyst til at se den igen – for at nyde de mange lag og sammenhænge og for lige at få styr på noget af det, man ikke nåede at fange helt.

Budskab
Udover at være rigtig god underholdning – er der så et budskab i filmen? Måske. I hvert fald følger vi flere hovedpersoner i deres inderste relationer: Vi føres langsomt ind i Cobbs forhold til sin afdøde kone (der er særdeles levende i drømmelagene), og her er mange overraskelser. Og den person, Cobb skal plante en ide i, har et kompliceret forhold til sin far – et forhold, hvis udvikling spiller en afgørende rolle for hele Cobbs projekt.

I begge tilfælde må hovedpersonen træffe et valg for at frigøre sig fra fortiden og blive i stand til at leve på en positiv måde i nutiden. I denne frigørelse må der tages et livtag med sorg, skyld og selvbilleder.

---