In the Heart of the Sea

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Et barskt brag af en spændende film om kampen på liv og død mellem hvalfangere og hvaler i begyndelsen af 1800-tallet.

HVALFANGERE

For 15 år siden udgav Nathaniel Philbrick sin prisvindende bog In the Heart of the Sea: The Tragedy of the Whaleship Essex. Bogen forsøger at finde frem til den historie, der inspirerede forfatteren Herman Melville til at skrive en af historiens største klassikere, Moby Dick. Som bekendt er Moby Dick en kæmpestor kaskelothval af hankøn, der direkte går i krig mod hvalfangerne og deres skibe. I denne fremragende filmatisering af "In the Heart of the Sea" præsenteres vi for de vigtigste af de hovedpersoner, der senere optræder i Moby Dick – både mennesker og hvaler.

I det Herrens år 1819 sejler hvalfangerskibet Essex ud fra Nantucket med det formål at vende hjem med lasten fuld af den eftertragtede hvalolie, der bl.a. bruges til gadelamper i alle byer. En præst beder da også en bøn for skibet og dets besætning, inden de drager ud. En bøn, hvor Gud takkes for at have skabt naturen til gavn for mennesket. En bøn om, at Gud må velsigne mennesket til at tage olien fra hvalerne og bruge til oplysning i de mørke nattetimer og til at bidrage til menneskets tekniske fremskidt generelt.

I flere dialoger senere i filmen tages det op, om Gud egentlig holder med hvalfangerne eller med hvalerne. Det overlades til tilskueren at afgøre spørgsmålet. Men sikkert er det, at både mennesker og hvaler oplever store tab.

Mødet med hvalen
Filmens rammefortælling er, at den unge Herman Melville opsøger den på det tidspunkt eneste overlevende person fra Essex, for at få ham til at fortælle sin historie. Thomas Nickerson (Tom Holland) indvilliger modvilligt i at fortælle historien om, hvordan han som 14-årig mønstrede Essex. Det var hans første tur. Allerede fra begyndelsen var turen ved at gå helt galt på grund af voldsom spænding mellem skibets kaptajn Pollard (Benjamin Walker) og dets førstestyrmand, Chase  (Chris Hemsworth). Chase har erfaringen og evnerne, Pollard kommer fra den rigtige familie. Og, som skibsrederne fortalte Chase, da han blev hyret: blod tæller langt mere end evner.

De to får dog andet end indbyrdes rivalisering at se til, da de møder togtets første hval. Det bliver desværre også den sidste. Farvandene er ved at være fisket tynde. Efter at have sejlet rundt et år uden fangst beslutter Pollard og Chase at sætte kurs mod et meget afsides havområde, der anses for meget farligt. Her møder de mange hvaler – men også Moby Dick. Hvordan det hele ender, skal man selv se – men det er slet ikke for sarte sjæle!

Meget action, dybe tanker
Hvis man øjnede chancen for at opleve datidens liv for en hvalfanger i usminket tilstand med dets glæder og sorger, så bliver man ikke skuffet! Der er rigtig mange forrygende detaljer – mange af dem set gennem Nickersons unge øjne, der åbner sig begejstret over fart og vind og melding om en hval, der blæser. De samme øjne kniber sig sammen i stanken, da han skal gå ind i hovedet på en hval og hente den dyre spermaolie op. Er man til drama mellem to stærke personligheder, vil forholdet mellem kaptajn og førstestyrmand ikke skuffe eller virke forudsigeligt. Er man til knuste robåde og søfolk, harpunerede hvaler og skæbnesvangre beslutninger, får man også ønsket indfriet.

Først og sidst er filmen rigtig god underholdning. Samtidig kaster den som nævnt et spørgsmål op i luften, som vi mennesker vist også i dag skylder hinanden og naturen og Gud et svar på: Når nu Bibelens første blad fortæller os, at Gud skabte naturen og gav os mennesker besked om at "herske" over den – er det så i orden at drive rovdrift på naturen for at øge sit "fremskridt"? Koste hvad det vil af "hvaler" og "hvalfangere", mens skibsrederne og grossisterne sidder sikkert og bekvemt langt fra slagmarken?

---