I'm Thinking of Ending Things

Af: Christoffer Winther West
En vanvittig feberdrøm eller en kunstners refleksion om parforhold og ensomhed? En rigtig god film, som dog kræver meget af sine seere.

SELVMORD ELLER ENSOMHED 

"I’m Thinking of Ending Things" er nyeste film af Charlie Kaufman, der tidligere er kendt for film som Evigt solskin i et pletfrit sind og "Being John Malkovich". Kort fortalt handler den om et kærestepar, der er på vej hjem til mandens forældre for at besøge dem. Under køreturen tænker hun flere gange på, om hun skal gøre det forbi - om det drejer sig om deres forhold eller livet, giver hun ikke svar på.

Da de ankommer til gården, begynder feberdrømmen for alvor, og vi ser ikke længere en simpel fortalt historie, men nærmere en sammenklipning af forfatterens refleksion over temaer som ensomhed, parforhold og alderdom. Der er selvfølgelig et narrativ, men det er kompliceret og smager lidt af David Lynch.

Et underbygget ubehag
Historien er dramaturgisk set godt fortalt. Selvom filmen er lang og til tider også føles meget lang, så har det ofte et formål. Det giver seeren tid til at reflektere over handlingen og metaforerne, som man har set. Det er ikke den flotteste film, og selvom der er kælet for detaljerne, er det tydeligt, at det er en film af en manuskriptforfatter og ikke en stor Hollywood-produktion. Det gør dog intet, da narrativen ikke behøver det - og ligeledes, fordi billedsiden ofte forsøger at underbygge det ubehag og den paranoia, som karaktererne i filmen føler.

Budskab eller refleksion
I det hele taget må filmen siges at være en smule ubehagelig, og manden, som er historiens egentlige hovedperson, er dybt usympatisk. Samtidig er det også meget vanskeligt ikke at holde med ham i hans forsøg på at forstå sig selv og sit behov for at føle sig elsket. For hvilket menneske har ikke behov for kærlighed? Hvis filmen har et budskab, og det er jeg ikke sikker på, den har, så vil det nok være noget i retning af, at vi mennesker har brug for parforholdet for ikke at føle ensomhed. Hvilket bringer os tilbage til, at historien er underlig - for findes kvinden virkelig, og er hendes overvejelser om at gøre det forbi ikke bare mandens projicerede fortvivlelse?

Art house eller mainstream
Alt i alt er "I’m Thinking of Ending Things" en rigtig god film - men det er også en film, der kræver meget af sine seere. Personligt synes jeg ikke altid, at den er stram nok i sin fortælling og ligeledes måske heller ikke helt dybsindig nok i forhold til, hvordan den ønsker at fortælle sin historie. Men at den har noget på hjerte er utvivlsomt, og at Charlie Kaufman har gjort et rigtig flot stykke arbejde bør heller ikke betvivles. Mit største problem med filmen er i virkeligheden, at jeg kom til at kede mig lidt i løbet af filmen, og den rammer nok bare ikke helt så flot middelvejen mellem art house og mainstream, som jeg havde håbet.

Kan ses på Netflix.

---