Ice Age 3: Dinosaurerne kommer

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En god familiefilm med grund til latter, familievenligt gys og gode moraler om venskab og sammenhold.

Efter at have nydt den festlige og fart-rige tegneseriestil i "Ice Age" og "Ice Age 2: På tynd is", så jeg "Ice Age 3: Dinosaurerne kommer" med lidt bange anelser: Er det bare en halvdårlig tre'er, hvor al saft er fordampet? Jeg blev glædelig overrasket. Filmen formår at give de gammelkendte figurer nogle nye dimensioner. Temaerne er stadig venskab og sammenhold.

Alle de gamle er med: sabeltigeren Diego, de to mammutter Manny og Ellie (der bli'r tre undervejs!) de to crazy opossummer Crash og Eddie, det debile dovendyr Sid og det stakkels egern Scrat, der jagter agernet (og møder hun-egernet Scratte– wauw!).

Men der tilføres noget nyt: en ny verden og en ny ven. Den nye verden er lige under isen: et tropisk landskab med alle mulige og umulige slags dinosaurer (og kødædende planter). Og i denne nye og farlige verden møder de en ny ven: Buck, der er en Indiana Jones-væsel med absolut fuld skrue stunts hele vejen igennem.

Filmen leverer nogle virkelig spektakulære sug-i-maven actions, hvor man suser og dykker og stiger og ruller rundt i det forrygende univers i sindssyg fart og med nye vinkler på hele tiden.

Filmens indhold er igen absolut familievenlig: ingen dør i denne film (bortset fra nogle perifere og onde flyveøgler i en luftkamp, der er Star Wars værdig). Selv om nogle af rovdyrene jager og spiser i løbet af filmen, ser vi aldrig død og blod. Dog er der nogle scener, der er for uhyggelige for de mindste, så det er o.k., at filmen ikke anbefales under 7 år.

En god film, hvor der er rigtig megen grund til latter kombineret med familievenligt gys og nogle gode og tydelige moraler omkring venskab og sammenhold. For begge dele sættes på prøve: Manny og Ellie skal have en lille, og Mannys ungkarlevenner Diego og Sid føler sig truet. Diego overvejer at blive den ensomme fighter og forlade flokken. Sid får sin egen familie ved at blive mor (!) for tre dinosaurunger. Dette fører Sid ned i den nye verden, og resten af flokken må stå sammen og gå ned i den nye verden for at redde Sid. Det hele ender godt, og flokken genforenes i fælles glæde over at have Sid tilbage – og over Ellies og Mannys overnuttede Mammut-baby.

Og dog: på et punkt slås den ret massive idyl måske alligevel lidt i stykker: Scrat møder Scratte. Først er de vilde rivaler om at få agernet, men siden forelsker de sig i hinanden og glemmer agernet. Men allersidst i filmen står Scrat i valget mellem det romantiske hjem med blomster og sofa og Scratte – og det frie liv i jagten på agernet. Se selv, hvad han vælger!

---