• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

15.01.2019

I Can Only Imagine

Af: Carsten Riis Jensen
Stærk film om tilgivelse og forsoning mellem far og søn. Den virkelige historie om baggrunden for verdenshittet "I Can Only Imagine".

NÅR SANGE BLIVER KÆMPEHITS 

Fra tid til anden bliver der skrevet sange, som resonerer med menneskers liv og følelser i en sådan grad, at disse sange bliver hits over hele verden. Det sker også med sange, som har et direkte kristent og bibelsk indhold. En af de sange er I Can Only Imagine, skrevet af forsangeren for bandet MercyMe, Bart Millard.

Sangen handler om livet i evigheden, når vi møder dem, vi savner, og når vi møder Jesus. Den enkle, smukke melodi passer perfekt sammen med teksten, som blandt andet stiller spørgsmålet: "Når jeg står der, omringet af din herlighed, hvad vil mit hjerte da føle? Vil det få mig til at danse for dig, Jesus, eller i ærefrygt stå stille? Vil jeg stå der, i dit nærvær, eller falde på knæ? Vil jeg synge halleluja, eller vil jeg være mundlam? Jeg kan kun forestille mig det."

Sangen har fået stor betydning for mennesker over hele verden, og ligesom Bob Carlisle’s Heaven bliver den bl.a. i USA spillet ved en del begravelser. Link til den originale musikvideo.

Det er historien bag sangen, der i 2018 blev filmatiseret. Historien om, hvorfor og hvordan Bart Millard skrev sangen, som desuden blev startskuddet for bandet MercyMe's store popularitet.

Historien
Baggrunden for sangen er en både sørgelig og vidunderlig historie. Bart Millard vokser op med en far, som er voldelig og tæver både ham og moren. Det giver Bart dybe sår i sjælen, og det præger hans barne- og ungdomsår. Det præger ham også, da han som ung begynder at synge i et kristent band: Han kan ikke slippe vreden og hadet til faren. Det præger ham i en sådan grad, at han – for en tid – forlader sin kæreste. Og det præger bandets manager, som slet ikke mener, han og bandet er klar til en karriere, så længe Bart er så opslugt af forholdet til faren.

Vi ser, hvordan Bart som dreng kommer på en kristen børnelejr. Vi ser, hvordan datidens kristne musik – Amy Grant, Michael W. Smith, Steven Curtis Chapman – betyder rigtig meget for ham og hjælper ham. Og vi ser, på børnelejren, hvordan ungdomspræsten opfordrer børnene til i en dagbog at skrive sætningen "I dag tilgiver jeg ____" og udfylde den med navnet på en, de vil tilgive. Bart får aldrig skrevet et navn. Det kommer han først til, da han som ung voksen genoptager forholdet til faren, som er blevet dødeligt syg, og hvor situationen fører dem begge til omvendelse.

Troværdig film
Det er, endnu en gang, lykkedes at lave en "kristen" film, som rent faktisk er værd at se. Måske fordi den bygger på virkelige begivenheder, og fordi fortællingen er fint opbygget og har troværdige skuespillere.

Det er klart, at der bliver spillet på det helt store følelsesregister hele filmen igennem, men det gør blot, at da Bart endelig, for første gang, fremfører sangen – som oprindeligt skulle være givet til Amy Grant – så står tårerne i kø!

Forsoning og tilgivelse
Filmen har et stærkt budskab om forsoning og om tilgivelse. Helt aktuelt kan man sige, at den har et budskab, som går i stik modsatte retning som filmen og TV-serien Lykke-Per, som jo handler om en ung mand, der får sit liv endegyldigt ødelagt på grund af bl.a. forholdet til faren.

Jeg har fulgt bandet MercyMe igennem nogle år, og det er klart, at sangen I Can Only Imagine også for mig betyder meget. En anden sang fra bandet, der også har præget mig meget, er Word Of God Speak, som på samme smukke og simple måde siger: Tal til mig, Guds ord! Lad det ikke være mine ord, men dine, Gud, jeg hører.

Og så er det virkelig lærerigt, at også en sanger som Bart Millard stadig kan få nye og afgørende oplevelser med Gud. Det skete fx helt tydeligt, da han og MercyMe i 2014 udgav albummet Welcome To The New. Som titlen (og interviews fra udgivelsestidspunktet) antyder, havde Bart fået et afgørende nyt møde med sider af Gud, som igennem flere år ikke havde haft nok fokus eller havde ligget undergravet: Sangene på Welcome To The New oser simpelthen af nåde! Oser af at ville fortælle, at det ikke nytter at ødelægge sit liv på at ville kravle op til Gud, prøve at overholde alle mulige regler, for at Gud skal kunne lide os eller "godkende" os. Det er kun nåden hos Jesus. Kun det, som Jesus har gjort for os, har betydning på den lange bane.

Kan ses på filmstriben.dk og blockbuster.dk.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer