Vi befinder os i New York i år 2012. Det er nu tre år siden, at der blev fundet en vaccine mod kræft. Kræftkuren viser sig dog efterfølgende at have nogle meget uheldige bivirkninger, da den udvikler sig til en virus, der giver de smittede en afart af rabies. Dette gør, at de bliver meget aggressive og spiser de mennesker, der endnu ikke er blevet smittet. Virussen spreder sig lynhurtigt, og snart er der stort set ingen mennesker tilbage på jorden. Der er dog mindst et menneske, nemlig Robert Neuville (Will Smith), der er immun over for virussen, og han er filmens altoverskyggende centrum.
Vi følger Robert i hans ensomme hverdag som det eneste ikke-smittede menneske i New York. Her lever han af at skaffe sig selv føde, bl.a. ved at jage de hjorte, der mærkeligt nok løber rundt i den ellers totalt forladte by. Der er dog også andre levende væsener i byen, nemlig de smittede mennesker, de såkaldte Darkseekers, der kommer frem i skumringen for at jage efter mennesker, som de kan fortære. Derfor er Robert nødt til at barrikadere sig i sit hus hver eneste nat af frygt for at blive fundet og ædt. Det eneste, der forhindrer Robert i den totale ensomhed, er hans hund, som følger ham overalt, og som han vogter med livet.
Efterhånden, som tiden går, og Robert har levet længere og længere tid i den trøstesløse spøgelsesby New York, begynder den ellers cool facade at krakelere. Bl.a. begynder han at snakke til mannequindukker i byens butikker og ender med at trygle og bede en kvindelig udgave af en dukke om at sige 'hej'. Naturligvis forgæves. Det er ganske interessant at opleve, hvordan ensomheden og de dystre fremtidsudsigter langsomt begynder at påvirke Roberts psyke, og han synker længere og længere ned i desperation og vanvid.
I sin kælder har Robert et laboratorium, hvor han forsøger at opfinde en vaccine mod virussen, og det er det eneste, der holder ham nogenlunde i gang. Efter han har afprøvet en vaccine på rotter, skal han have fanget en Darkseeker, som han kan prøve vaccinen på. Det fører til en dramatisk scene, da han skal ud at fange en af disse, der jo ellers normalt jagter ham.
Gennem flere flashbacks oplever vi, hvordan Robert var nødt til at evakuere sin familie, da virussen spredtes, og hvordan det lykkedes ham at få dem sendt af sted med en helikopter, mens tusindvis af andre borgere i byen blev ladt tilbage. Her ser vi en ny og mere følelsesladet side af Robert, da han i en hjerteskærende scene tager afsked med sin kone og sit barn for at blive tilbage i New York og bekæmpe virussen.
Netop Roberts psykologiske udvikling er en af filmens store styrker. Eftersom han ene mand bærer historien på sine skuldre, kommer vi tæt på ham og følger hans udvikling på nærmeste hold. Da han en dag pludselig møder et andet overlevende menneske, Anna, og hendes barn, oplever vi, hvor svært han har ved pludselig at omgås mennesker. Det viser sig dog, at Anna muligvis er Roberts redning til en fremtid. I hvert fald er hun overbevist om, at der findes en koloni for overlevende mennesker et sted i bjergene. Hun fortæller også, at hun ikke er i tvivl om, at det er Guds plan, at hun skulle finde Robert. Han er dog af en lidt anden holdning og råber, at "der er ingen Gud". Udover dette udbrud får Annas tillid til Gud lov at stå uimodsagt, og fremstilles absolut ikke som noget dumt og naivt. Snarere tværtimod.
Filmen slutter ganske dramatisk, og Robert bliver nødt til at give et stort offer for at redde stumperne af den tilbageværende verden. Hvis man ikke bryder sig om slutningen på originalfilmen, indeholder dvd'en dog også en alternativ og noget anderledes slutning.
"I am Legend" lever højt på en rigtig flot scenografi og en fremragende stemning. Temaet taget i betragtning indeholder den ikke meget refleksion over det ellers ganske oplagte emne, at mennesket leger Gud og forsøger at gribe ind i skaberværket. I stedet for er fokusset på at fortælle en actionhistorie og at lade os komme tæt på hovedpersonen.
Dette lader os sidde tilbage med en masse spørgsmål, både omkring plottet, som f.eks. hvordan det er kommet så vidt, hvordan disse Darkseekers er opstået osv., men også med overvejelser om, hvad der kan ske, når mennesket vil lege Gud.
Filmen indeholder en del dramatik, og flere gange må man tage sig selv i at holde vejret i spænding. Man bliver virkelig draget ind i historien og føler på mange måder med den ensomme Robert, når han bevæger sig rundt i den forladte storby. En by der mangler alt, hvad der normalt hører en storby til, nemlig larm, liv og mennesker.
Filmen kammer dog lidt over, når det kommer til skildringen af de horror-lignende Darkseekers, der mest af alt minder om en fanatisk kødædende udgave af Gollum fra Ringenes Herre. I store flokke, vel at mærke.
Alt i alt en dramatisk og spændende actionfilm omkring det interessante perspektiv: Hvad kan der ske, når mennesket forsøger at gribe ind i skaberværket.
Til refleksion
I en af de sidste scener råber Robert: "Du er syg, og jeg kan redde dig! Lad mig redde dig!" Hvilken sammenligning ser du i denne scene, og i hele filmen, mellem Robert og Kristus? Tror du, det er tilsigtet? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Tænk på ligheden mellem virussen og en hurtig bil, hvor ødelæggelsen eller værdien afhænger af, hvem der kører. Hvad betyder det for dig? Hvilke andre ting er på den måde?
Hvad synes du, filmen fortæller om debatten mellem videnskab og tro?