Hundredefodsrejsen

Af: Johan Schmidt Larsen
Af: 08
Man er godt underholdt i denne romantiske filmkomedie af Lasse Hallström, hvor kultursammenstødet mellem indisk og klassisk fransk madkultur får fuld skrue.

LIDT GODT TIL GANEN
"Hundredefodsrejsen" er en sjov og lun film. En film om kultursammenstødet mellem en indisk og en fransk kultur. Men ikke mindst har filmen fokus på forskellen mellem klassisk fransk landmad og indisk madkultur, samt menneskene bag de to kulturer. Det er dette kultursammenstød, som er hele motoren i filmens handling, og det kommer der mange søde og komiske episoder ud af. Man er med andre ord rigtig godt underholdt af Lasse Hallstöms komedie.

I filmen følger vi den indiske familie Kadam, der må forlade deres hjemland på grund af optøjer og hærværk mod deres restaurant. Af uransagelige årsager havner de på den anden side af jorden i en lille idyllisk fransk landsby. Familiens overhoved Papa (Om Puri) mener, at landsbyen er det helt rigtige sted at åbne en restaurant med krydrede indiske specialiteter og med sønnen Hassan som køkkenchef. Det skal dog snart vise sig, at det ikke er uden visse problemer. På den anden side af vejen ligger den franske Michelin-restaurant Le Saule Pleureur, der ejes af den stolte og noget arrogante Madame Mallory (Helen Mirren). Efter Mallorys mening er der på ingen måde plads til en indisk "fastfoodrestaurant" lige over for hendes højt estimerede madtempel. Og selvfølgelig opstår der en veritabel køkkenfejde mellem de to restauranter, men samtidig kompliceres fejden yderligere af, at kærligheden spiller flere af de implicerede et puds. Faktisk er der flere paralleller mellem Hallströms succesfilm Chocolat fra 2000, der også handler om, hvad der sker menneskene i et lille bysamfund, når der opstår nye madtraditioner. "Hundredefodsrejsen" har dog ikke højtprofilerede teologiske og filosofiske temaer, som det er tilfældet i "Chocolat", og det er så afgjort et plus - for med Lasse Hallström i instruktørsædet, kan man frygte, hvad det kunne ende med.

Den altid kompetente Helen Mirren er et oplagt valg som den tilsyneladende kolde Mallory, der senere viser sig at have et blødt hjerte over for Hassans kogekunst. Lige så velvalgt er Om Puri som den koleriske, indiske Papa og den høflige Manish Dayal som sønnen Hassan.

Som sagt er man godt underholdt, men meget dybere stikker filmen heller ikke. Skal man derfor have en hyggelig aften med god og sober underholdning, vil filmen være et godt valg – tilmed har filmen nogle flotte billeder fra landsbyen Saint Antonin, der lægger kulisse til filmen.

---