House of David sæson 1 (serie)

Af: Carsten Riis Jensen
Den store historie om kong David fortælles flot, nærværende og med kunstnerisk frihed i en episk første sæson.

KOMPLEKSE KONG DAVID 

Forhistorien til ”The Chosen”
Jesus var af Davids hus og slægt (Lukasevangeliet 2), og derfor kan man sige, at serien ”House of David” er forhistorien til serien The Chosen. Første sæson af ”House of David” findes nu på streamingtjenesten Prime Video, og har samlet mange millioner seere. Det er i høj grad serien ”The Chosen”, der har banet vejen for serier af høj kunstnerisk kvalitet med bibelsk indhold, og ”House of David” placerer sig i denne strøm.

Serien er skabt af Jon Erwin, som står bag store succeser som Jesus Revolution og I Can Only Imagine.

Hvor ”The Chosen” zoomer ind på begivenhederne og viser os livet på Jesu tid med nærbilleder, så har ”House of David” i højere grad zoomet ud, så vi får store, episke scener, filmet i fugleperspektiv, med CGI-skabte scenerier, bygninger, kampscener med hundredtusindvis af mennesker, osv.

World building
Og selvfølgelig skal der laves en hel serie om kong David. Der er enormt meget at fortælle, og med en serie over flere sæsoner er der god mulighed for fordybelse – og kreativitet. Ligesom i ”The Chosen” benytter man sig af digterisk frihed, og man gør det, at man skaber en ”verden”. Man laver world building, hvor man med store detaljer viser dagliglivet, fællesskaberne, landet og landskabet, i en sådan grad at fans af Ringenes Herre vil føle sig hjemme med det samme, og man får lyst til at lave rollespil i den verden, serien viser. Når man efterbehandler filmoptagelser, skal der tages mange beslutninger om lys og lyd og farver, og i ”House of David” har man valgt at lægge en gyldenrød/bronze farve over billederne, og det klæder serien enormt godt.

En afgørende brik i sådan en serie er naturligvis hovedpersonen. I rollen som David er valgt den unge skuespiller Michael Iskander, som ikke er rødmosset (som David formentlig var), men han har en karisma over sig, så han på samme tid er en køn, ung mand, som med stor følelse spiller salmer på sin harpe, men han er også ilter, ærekær og gudfrygtig på samme tid. Det er et supergodt valg, at Michael Iskander spiller hovedrollen.

Kæmperne iblandt os
Som nævnt er der rigtig meget world building i ”House of David”, og det betyder også, at man udforsker ting både fra Bibelen og fra senere litteratur, blandt andet Enoks Bog. Serien dedikerer en hel del tid til at fortælle, at kæmpen Goliats baggrund er beretningen om gudssønnerne, i 1. Mosebog kapitel 6, altså en form for faldne engle, som fik børn med kvinder på jorden: ”Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også sidenhen – var der kæmper på jorden.”

Et helt afsnit i denne første sæson handler simpelthen om gudssønnernes fald, og det bliver fortalt, at flere af dem overlevede syndfloden og nu bor skjult i en hule i et bjerg, i Kæmpernes Dal, sammen med den kvinde, som fødte dem. Goliat er altså ikke alene, men har brødre. Og vi får i serien også fortalt, at en filisterkonge simpelthen opsøger denne hule og overtaler Goliat og de andre kæmper til at stå sammen med dem i kampen mod Israel.

Ubibelsk?
Man har i serien også valgt at fokusere rigtig meget på livet i kong Sauls familie. Vi kommer tæt på især Sauls datter, Mikal, og den tragiske kærlighedshistorie imellem hende og David, og så kommer vi rigtig tæt på Sauls kone, Akinoam. Hun viser sig i høj grad at være den, der styrer riget, da Saul bliver ramt af Guds dom, og i serien går man så langt som, at hun opsøger en hedensk åndemaner, som med besværgelser og farlig medicin påvirker Saul.

Som seer skal man have det okay med denne kunstneriske og digteriske frihed, og der er da også kritiske røster, som mener, at det ikke bare er ”ubibelsk”, men også unødvendigt at føje disse ting til i en historie fra Bibelen, der i forvejen har masser af stof i sig selv. For min del har jeg det fint med det, da serien tydeligvis ikke har noget ønske om at være ”ubibelsk”, men benytter sig af samme frihed som ”The Chosen”, hvor vi for eksempel lærer Simon Peters kone indgående at kende, og hvor Matthæus præsenteres som autistisk, osv.

Guldkorn
Der er rigtig mange guldkorn i sæson 1, også for de seere, som håber at få noget med sig til personlig overvejelse og samtale. Først vil jeg nævne, at jeg rigtig godt kan lide, at David synger på hebraisk. Man har lykkedes med at finde eller skabe fine melodier til Davids salmer, og det virker meget troværdigt og faktisk rørende, når han i forskellige situationer sidder og synger sine egne salmer. Der er også stort fokus på, at Guds profeter, seerne, virkelig har en stor rolle, og at de er Guds budbringere, og så ser vi flere gange, hvordan de dele, af vores Bibel, som på det tidspunkt var nedskrevet, tages frem og studeres og læses og respekteres.

Et godt og vigtigt tema i første sæson er spørgsmålet om Guds rolle i et folk. Mange påberåber sig gerne, at Gud Herren er deres Gud, og på et tidspunkt er der en scene med følgende fine og vigtige samtale: ”Vi spørger tit, i frustration, om Gud mon er med os! Spørgsmålet er måske lige så meget, om vi er med Gud?” Altså: I stedet for kun at spørge, om Gud mon virkelig er med os, som han lovede, så er spørgsmålet også, om vi faktisk gør, hvad Gud siger og ikke bare kalder os ”Guds folk”. Som markant modvægt til dette har vi, som nævnt, Sauls kone, som i sin søgen efter at fastholde kongehusets magt, midt i Sauls sindssygdom, går så langt som til at sige: ”Vi kan også lære af andres guder. Sandheden findes mange steder.”

Jeg vil i høj grad anbefale ”House of David”, især hvis man har det okay med, at serien tager sig god tid til at opbygge en stor og spændende verden, og så kan man som seer glæde sig til klimakset, i sidste afsnit, som tager sig god tid til historiemæssigt og visuelt at præsentere Davids kamp mod Goliat.

Kan ses på Prime Video.

---