Hostiles

Af: Henrik Højlund
Western med stort og voldsomt drama om den sædvanlige konflikt mellem indianere og indvandrere. Samtidig har filmen en meget rolig og langsom stil med god tid til afdæmpede dialoger.

NÅR FJENDER MØDES  

Hostiles betyder fjender. Og filmen "Hostiles" handler om fjendskaber i alle mulige afskygninger set i lyset af den klassiske Amerika-historie om de indfødte indianere kontra indvandrerne fra overvejende Europa, som langsomt fordrev dem fra deres eget land. En historie, som trækker skygger helt frem til dagens USA, hvor indianerne fortsat i meget høj grad lever som et undertrykt og fordrevet folk. Det er en mærkelig tabubelagt historie, som alligevel er blevet udstillet i utallige film og bøger. Men altså tabu, fordi fordrivelsen af landets egne indbyggere langt på vej er den tavshedsbelagte historie bag den åbenlyse succeshistorie om landet, der på rekordtid blev verdens førende nation.

Den klassiske cowboyfilm har udstillet noget af konflikten i endeløse varianter. Med i "Hostiles" får vi en meget nuanceret fremstilling af konflikten. Historisk lægger den sig hen mod enden af den deciderede krigeriske konflikt. Vi befinder os i 1892 i det sydøstlige USA. De sidste apacheindianere drives på plads, det vil sige i fangenskab. Endnu hærger grupper af comancheindianere i området.

Nye idealer banker på
Filmen åbner med scener af voldsom brutalitet fra både indianeres og "de hvides" side. Vi får et stærkt billede af konflikten og fjendskabet. En lille farm angribes af comancher, og en hel familie udryddes, undtagen moren, som når at gemme sig. Et andet sted tvinger kaptajn Joseph Blocker – meget velspillet af den næsten altid suveræne Christian Bale - nådesløst en apachefamilie i fangenskab. Han har gennem det meste af sin militærkarriere haft voldsomme sammenstød med indianere og ikke lagt bånd på brutaliteten, da flere af hans nærmeste soldatervenner selv blev ofre for indianernes brutalitet.

Vi befinder os som sagt i slutningen af det 19. århundrede. Mere humane idealer banker på, også hos politikere. Og nu får kaptajn Blocker en ordre fra sin oberst om at bringe en gammel, døende apachehøvding og hans familie tilbage til deres oprindelige sted. Høvdingen er en af Blockers gamle dødsfjender, og kaptajnen nægter i første omgang. Han ender dog med at bøje sig under stærkt pres og drager afsted med en lille flok soldater og indianerfamilien. Undervejs finder de den overlevende kvinde fra comancheangrebet på den lille farm. Det skærper modsætningerne yderligere. Og endnu mere, da de bliver angrebet af comanchegruppen. Og for at få alle nuancer med bliver kvinderne i rejsegruppen endog røvet af nogle pelsjægere, som voldtager dem.

Slutningen trækker ned
Filmen rummer således stort drama, men formår samtidig at holde en meget rolig og langsom stil med god tid til en ofte fin og meget afdæmpet dialog, som smager af autenticitet.

Det stærke ydre pres mod rejsegruppen bringer de gamle dødsfjender sammen, og der opstår en helt ny forståelse mellem dem. Der viser sig stor grad af menneskelighed hos de gamle krigere.

Filmen er det meste af vejen stærkt leveret. Mod slutningen bliver den efter min smag en tand for sentimental og idylliserende forsonlig. Det havde klædt den meget at fastholde det komplekse og vanskelige på en tydeligere måde i stedet for at lade det idealiserende tale så meget. Jeg havde ubetinget givet den 5 stjerner, hvis det ikke lige var for slutningen.

---