High School Musical 3

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Eleverne på East High School skal det sidste år lave en musical om sig selv, og der skal træffes valg om fremtiden.

Langt den største del af biografpublikum ved premieren var teenagepiger. Det er nok også dem, filmen hovedsageligt er lavet til. Ud over verden er High School Musical-serien blevet et overvældende hit.

Selv om treeren foregår i det sidste år på East High Shcool - hvor hovedpersonerne er 17-18 år - så er den dejlig fri for lummer seksualitet, druk og dårligt sprog eller stoffer. Hvis filmenes popularitet siger noget om nutidens teenagere, er der grund til at glæde sig.

Personerne, som kendes fra High School Musical og High School Musical 2, skal i denne film lave en musical som afslutning på deres skolegang. De skal selv lave koreografi, musik og sange, og de skal spille "sig selv". Selv om der er lidt drilleri hist og her, er de gennemgående flinkere ved hinanden end i de to foregående film.

Det er hovedsageligt en glad og festlig film, men den har også sine stille stunder med eftertanke, og der er oprør mod dem, der vil bestemme over én. Der skal tages stilling til, hvilket universitet og hvilket studie, der skal satses på. Budskabet er klart: Du skal vælge din egen vej. Dramalæreren kommer med en af filmens programerklæringer der, hvor hun siger: "Det er lettere at spille en rolle end at være dig selv."

Filmen er blevet anklaget for at være så meget præget af det amerikanske skolesystems tænkning, at den vil være skadelig for danske børn og teenagere. Det er da rigtigt, at der flere gange er en tydelig markering af, at her står du over for en mulighed - måske den eneste - for at gøre en indsats, som får betydning resten af dit liv. "This is the last time to get it right!" (dette er din sidste mulighed for at gøre det rigtigt), lyder det i en af de første sange. Men sådan er livet jo ind imellem, og det tager teenagere ikke skade af at høre. Det er ikke sådan, at dem, der ikke får højeste karakterer, bliver skildret som håbløse tabere. Der er en fremtid for andre end dem, der rager højest op.

High School Musical-filmene er ikke socialrealistiske. De er eventyr. Det signaleres klart helt fra filmenes begyndelse. Det vises både i filmens farver, i skuespillet og især i det, at skuespillerne ind imellem bryder ud i sang. Er man ikke forberedt på det, kan det virke lidt underligt, at basketballspillerne synger sig gennem de sidste minutter af finalekampen, hvor de på et hængende hår henter sejren hjem. Men det er musical, og det fungerer.

Det meste af musikken er glad pop, men der er også en stærk solo med Troy, hvor han synger sin oprørssang "Scream", flot illustreret med en masse bolde i luften. Og der er et festligt rocknummer, hvor Troy og Chad "går i barndom" som streetdansere på en skrotplads. Mange scener er krydret med sjove indslag, så man får rørt lattermusklerne, og der er mange flotte dansenumre.

De to første High School Musical-film er kommet på tv, dvd og teater. Men de blev så populære, at treeren har fået biografpremiere. I udvalgte biografer vises filmen også med dansk tale.

---