High School Musical 2

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Iørefaldende sange og festlige dansenumre gør Wildcats' sommerferie til en god oplevelse, hvor kammeratskabet betyder meget.

Venneflokken Wildcats, som vi kender fra High School Musical, har i sommerferien fået feriejob på sports- og feriecentret Lava Springs, som ejes af søskendeparret Sharpay og Ryans forældre. Det er egentlig Sharpay, der får sine forældre overtalt til at ansætte Troy i håb om, at han vil være med til at synge duet med hende ved det årlige talentshow for ansatte.

Troy siger ja på betingelse af, at kammeraterne også bliver ansat, og Gabriella, som han er forelsket i, bliver livredder. Med Wildcats i køkkenet bliver arbejdet til en leg. Sharpay, der ser sig selv som verdens navle, sørger for, at Troy bliver forfremmet til caddy for hendes forældre og senere til golfinstruktør for juniorer på Lava Springs. Alt sammen med henblik på, at forældrene skal gøre deres indflydelse gældende i en universitetsbestyrelse, så Troy kan få et basketball-stipendium. Hvis hun sørger for det, kan det jo være, Troy vil se til hendes side i stedet for til Gabriellas. Troy hopper på den, selv om han synes, Sharpay klæber lidt meget til ham. Kammeraterne bliver misundelige på ham, men også kede af, at det ikke mere er den Troy, de kender. Troy svigter aftaler med Gabriella, så hun bliver ked af det, og da Troy en dag ser Gabriella i en dans med Sharpays bror, Ryan, bliver han meget ked af det, fordi han tror, hun flirter. Gabriella beslutter at sige sit arbejde op, fordi hun synes, at Troy ikke mere er den "gamle" Troy, så hun trænger til en tænkepause.

At Gabriella rejser, får Troy til at gennemtænke sin situation. Han synger: "hvordan ved jeg, hvilken vej jeg skal gå?" Den fokuserer på, at han selv skal finde ud af det. Sharpay har bestemt, at Wildcats ikke må deltage i talentshowet. Da kammeraterne fortæller det til Troy, bliver han vred og beslutter at få sit køkkenjob tilbage for at være med i flokken. Troy er den, der giver hånd for at sige undskyld, og alle bliver gode venner igen.

Den er lige rigelig Barbie-agtig (læs lyserød) i en del scener, og historien er temmelig forudsigelig. Med gode skuespilpræstationer, humor og masser af iørefaldende sange og festlige dansenumre, er filmen ukompliceret underholdning.

På den ene side synes Troys far, at det er i orden at stræbe efter at blive god, og på den anden side er han også enig i, at det skal give en mening for Troy, det han vælger. Den store afsluttende fest er en glæde over, at når arbejdet er gjort, kan de feste for nuet.

Til refleksion
Sharpays glæde over at komme med i kammeratskabet gør, at hun tænker på andre end sig selv.

Se også artiklen Alle for én

---