Herrens Veje afsnit 1

Af: Michael Agerbo Mørch
Herrens veje er skudt flot i gang. Provsten tilter dog med sin adfærd mod det utroværdige. Glædeligt er det dog, at DR tør dramatisere tro og eksistens.

SØNNER I FADERENS SKYGGE

DR’s længe ventede dramaserie om tro, "Herrens Veje" i 10 afsnit á 1 time, er nu skudt i gang. Måske har du ligesom jeg gruet lidt for de kommende ni uger, hvor adskillige andagter, prædikener, kronikker, læserbreve, blogindlæg osv. vil tærske forudsigelig langhalm på seriens karakterer og plot (min anmeldelse er naturligvis undtaget!). Men da vi skal helt tilbage til 1977 for at finde seneste DR-serie med tro som hovedindhold – den forkætrede dramatisering af Hans Kirks klassiker, Fiskerne – er der al mulig grund til at glæde sig over, at vi 40 år efter stadig kan sætte tro og eksistens på dramatisk formel i bedste sendetid.

Troværdigheden tilter
Første afsnit er selvklart opvarmning. Karaktererne skal introduceres, og indtil videre er provst Johannes Krogh (Lars Mikkelsen) den centrale figur. I en klassisk pater familias-rolle forsøger Johannes at forvalte de store traditioner for præsterollen i familien (de går omtrent 250 år tilbage), men da han vil upgrades til biskop, må han sande, at hans karske og konservative teologi spiller fallit i duellen mod den kvindelige modkandidat Monika. Det kaster Johannes ud i diverse excesser, hvor druk, hor og verbale overfald på sønnen August (Morten Hee Andersen) tæller blandt de mere iøjnefaldende. Seriens forfatter, Adam Price, har i et interview op til sæsonstart afsløret, at serien blandt andet skal vise, at præster ikke er pletfrie hyrder, men mennesker med fejl og brist. "Selvfølgelig", vil enhver vel sige, men at vi ligefrem skal have udmalet denne kommen-til-kort i de mest udsvævende nuancer, undrer jeg mig over. Det tilter i min optik mod det utroværdige. Johannes’ hustru, Elisabeth, spilles intenst af Ann Eleonora Jørgensen, som godt nok ikke har den mest profilerede rolle endnu, men jeg forventer mig en del af den karakter senere i serien.

Intern konkurrence
Sønnerne, den før omtalte August og storebroren Christian (Simon Sears), kæmper med at finde deres egen identitet i farens tunge skygge. August er en populær københavnerpræst, der gerne vil udsendes som feltpræst, men et fristende tilbud om en stilling ved Marmorkirken samt hustruen Emilies modvilje mod det gør overvejelserne store. Christian har droppet præstevejen og er netop blevet kandidat fra CBS. Men Christian har snydt med specialet og står nu i fare for at blive bortvist samt at få smadret sin iværksætterdrøm. Begge brødres komplicerede faderforhold vil utvivlsomt være den centrale motor i deres karakterer, i hvert fald i første sæson. Men det virker også, som om der er nok at tage fat på. Tilsyneladende er de også internt i konkurrence, og deres forhold virker uafklaret. Det kommer bl.a. frem, da Christian skal fortælle om sit snyderi. Jeg har svært ved at se for mig, at de to stadig taler regelmæssigt sammen, når vi når de første 10 afsnit igennem.

Lækkert produceret
Seriens første afsnit er velskrevet, og dramaet bobler fint. Trostemaet er dog ikke ekspliciteret så kraftigt endnu, og det er svært at se første afsnit afføde en langvarig Kristeligt Dagblad-diskussion (heldigvis!). Det scenografiske er fejende flot, men introen er for tæt på temaet fra "Arvingerne" efter min smag. Musikken er intens, men sat meget i baggrunden. Det er ordene, der bærer denne serie. Alt i alt er det gennemført lækkert produceret, og det er tydeligt, at alle sejl er sat for endnu en succesfuld DR-produktion.

Summa: Jeg er stadig forventningsfuld og tror på, at "Herrens Veje" kan levere et intenst drama om tro, familierelationer og identitet. Debatten vil formentlig først komme, når Price vover at klargøre det religiøse indhold mere. Men den tid den … 

Senere kommer/er kommet følgende anmeldelser af serien
Efter 4. afsnit: Afsnit 2-4
Efter 5. afsnit: Afsnit 5-7
Efter sidste afsnit: Afsnit 8-10

---