Headhunter

Af: Carsten Riis Jensen
Elementært spændende film om magtkamp i den danske finanselite.

Når man ser den danske film "Headhunter", kan man ikke undgå at tænke på Mærsk-koncernen. Og denne sammenligning er naturligvis tilsigtet fra producenternes side, både fordi Mærsk er landets største og mest indflydelsesrige, og fordi det for os "almindelige" borgere er spændende at få et kig ind bag facaderne og de dyre jakkesæt.

Filmisk ligger "Headhunter" sig tæt op af lignende danske succeser, som "Kongekabale" (2004) og Arven (2003). Den er holdt i samme stil og foregår i lignende miljøer.

Kort fortalt handler filmen om headhunteren Martin Vinge. Han er tidligere journalist og jægersoldat og bruger nu sit liv på at jagte de rigtige ledere til landets største selskaber og firmaer. Han er elitens headhunter. En dag kontaktes han af en medarbejder for industrimagnaten Sieger (filmens udgave af Mærsk), som kører ham af sted for at møde selveste Siegers overhoved, den gamle N.F. Sieger. Denne fortæller i en fortrolig samtale Vinge, at han ønsker en anden arvtager til firmaet end hans egen søn, Daniel. Vinge bliver bedt om at udpege tre mulige kandidater til den magtfulde lederpost.

Vinge går i gang, men kontaktes pludselig af Daniel. Han hævder, at faderen, N.F. Sieger, er uligevægtig, og derfor beder Daniel om, at Vinge i stedet skal arbejde for ham. Pludselig står Martin Vinge nu i en dobbeltrolle, som "agent" for både faderen og sønnen.

Samtidig indblandes Vinges egen familie i form af, at sønnen Jakob er alvorligt syg. N.F. Sieger giver som tak for hjælpen penge til Jakobs operation, men det udnytter Daniel og afpresser Vinge.

Filmen er ganske enkelt elementært spændende og rigtig godt lavet. De nævnte twist i handlingen, hvor Vinge pludselig står som dobbeltagent, og involveringen af Vinges søn, gør handlingen ekstra spændende. Forfølgeren bliver den forfulgte. Man keder sig ikke i løbet af de knap to timer, filmen varer.

Handlingen får endnu et twist til allersidst, hvor N.F. Sieger viser sig ikke blot at være en dygtig handelsmand, men også en, der ved, hvordan man får sin vilje og tvinger medarbejdere til at samarbejde. Som slutreplik siger Sieger noget ganske vigtigt omkring moral: "Det drejer sig ikke om moral og etik. Det drejer sig om "den nye moral"", dvs. den moral, hvor man går i flæsket på sine modstandere og viser, at man ikke viger tilbage for noget, når det gælder et hæderkronet firmas overlevelse.

Alene denne sidste replik er en samtale værd omkring milliardfirmaernes "selvskabte" moral.

---