Hancock

Af: Carsten Riis Jensen
Historien om en hjemløs superhelt, der ikke har lyst til at være superhelt og er temmelig ligeglad med, hvad andre tænker og mener.

Det er en interessant historie, der præsenteres i filmen "Hancock". Interessant først og fremmest fordi den tager noget, vi kender til efterhånden – film om fantastiske superhelte – og vender hele genren på vrangen. I stedet for en succesfuld superhelt, som er bevidst omkring sin opgave blandt menneskene, har vi en mand med superkræfter, der slet ikke har lyst til at være superhelt og som er temmelig ligeglad med, hvad folk tænker og mener. Og så er han ikke en af de blonde, "ariske" superhelte, som Superman, Batman eller Spider-Man, men sort. Og alkoholiker.

Dette twist alene gør filmen seværdig, og så er det jo et held, at Will Smith gør det godt i hovedrollen. Men forventer man en god, gammeldags actionfilm, går man galt i byen. Til at begynde med er filmen morsom og anderledes. Halvvejs inde i filmen bliver den endnu mere anderledes og nærmest melodramatisk. Nærbilleder af døende mennesker, silende regn og torden, slowmotion billeder. Der venter publikum en overraskelse halvvejs inde i filmen.

"Hancock" handler om en mand der, efter eget udsagn har levet mindst 80 år. Det er nemlig så mange år siden, han vågnede op på et hospital, med superkræfter. Hvad der var sket forinden ved han intet om. Han vågner på hospitalet alene. Ingen kommer og tager sig af ham. Fra da af lever han en ensom tilværelse og ender som hjemløs bums på gaden. Men altså: Med superkræfter.

Han er ensom, har ikke lyst til at være i nærheden af mange mennesker og har i det hele taget hverken social takt-og-tone eller almindelig situationsfornemmelse.

En dag redder han en mand, Ray, som arbejder med PR. Ray beslutter at gøre noget for John Hancock. Han vil hjælpe ham med at forbedre sit image og bruge sine superkræfter som en sand superhelt.

Samtidig viser det sig, at Ray er gift med en kvinde, som har en temmelig vigtig relation til Hancock. Hvad denne relation betyder, handler anden halvdel af filmen om.

Det er en speciel oplevelse at se filmen "Hancock". Dels er der den generelle twist i den sædvanlige historie om superhelte: Her har vi en hjemløs, fordrukken superhelt, der slet ikke har lyst til at være super. Dels er der filmens humor, som vækker mange gode grin i løbet af de 92 minutter, filmen varer – især fordi den behandler filmens "selvfølgelige" voldsscener humoristisk (i et enkelt tilfælde dog også temmelig vulgært). Og så er der den sidste halvdel, hvor temaet bliver melodramatisk, og man sidder på kanten af sædet af andre grunde end den første times action og humoristiske scener.

Hvis filmen bliver husket fremover, så er det først og fremmest på grund af førstnævnte twist. Det er en meget anderledes superheltefilm. Og så vil den blive husket for, at Will Smith endnu en gang viser, at han er en dygtig og spændende skuespiller.

Et relevant tema i filmen, og til efterfølgende samtaler ud fra filmen, kunne være altruisme – dvs. det modsatte af egoisme. Hvordan forholder såvel Hancock som Ray sig til altruisme? Hvad er deres motiver og hvad lærer de i løbet af filmen om at være selvopofrende, uselvisk og menneskekærlig? Og hvad siger Bibelen om samme tema?

---