Grusomme mig

Af: Mikael Arendt Laursen
Af: 06
Fantastiske tegninger, sjove figurer, god humor, masser af underholdning og en fin pointe! Hvad mere kan man forlange af en god animationsfilm?

Gru er en rigtig superskurk, den grummeste af dem alle! Eller det vil sige... han var nok den grummeste engang, for tiderne er skiftet, og nye skurke med nye metoder har overtaget markedet, hvilket Gru har svært ved at acceptere. Det går for alvor op for Gru, da en af de unge konkurrenter viser sig at have stjålet pyramiderne i Giza og erstattet dem med nogle oppustelige attrapper - en storslået forbrydelse! Så for Gru er der kun en ting at gøre: Han må begå en forbrydelse, der er endnu mere fantastisk! Derfor vil han stjæle månen!

Gru bor i et almindeligt villakvarter med naboer og forstadsidyl. Men Grus eget hus er et grotesk monstrum, haven ligner noget, der er ved at udvikle sig til ørken, og så kører han i en gigantisk superskurkebil med en form for jetmotor. Alt dette lader ikke til at genere naboen, der bare ser Gru som en … ja, ganske almindelig nabo. Inde i huset har Gru valgt at indrette sig rigtig superskurkeagtigt med grusomme våben, udstoppede dyr, der spiser hinanden, og andre superskurketing. Jo, Gru plejer helt sikkert sit superskurkeimage så godt, han kan. Kælderen er et kapitel for sig. Her gemmer han et hemmeligt laboratorium beboet af den gale videnskabsmand dr. Nefario og hundredvis af små, gule hjælpere kaldet minioner. Nogen af dem har et øje og andre to, og så minder de på mange måder om de grønne legetøjsrumvæsner fra Toy Story. Hele superskurkeuniverset omkring Gru er virkelig sjovt lavet og bygger på de kendte klichéer fra de klassiske film med superskurke som fx James Bond og Batman.

I sit forsøg på at vende tilbage til toppen inden for sin branche tager Gru kontakt til direktøren for Ondskabens Bank for at låne penge til at realisere sit projekt om at stjæle månen. Desværre bliver han afvist, og det viser sig siden hen, at den konkurrerende, unge superskurk Vector er direktørens søn. Da Gru bliver presset til at gå til kamp mod Vector, opdager han, at tre små piger har adgang til Vectors stærkt bevogtede hus, da han er helt vild med de småkager, som pigerne sælger. Gru adopterer pigerne og får dem til at hjælpe sig. Og så tager handlingen for alvor fart. For nu vil både Gru og Vector have fat i månen og dermed begå den største forbrydelse.

Det er befriende at se en flot animationsfilm, som for en gangs skyld ikke er produceret af Pixar-folkene. Ikke fordi jeg har det mindste imod Pixar, men det er godt med lidt konkurrence til at holde niveauet oppe. Og niveauet er højt også i "Grusomme mig". Teknisk set er der ikke noget at udsætte på filmen, selvom tegnekvaliteten ikke helt kan konkurrere med de allerbedste film i genren. Men den er tæt på. Og så er "Grusomme mig" bare en helt fantastisk sjov og underholdende film, som alle kan være med til at se. Her er godt nok en masse action og også lidt farlige scener, men humoren ligger altid lige bag selv de mest spændende sekvenser, og derfor tror jeg også, at selv meget små børn kan være med her.

Der er også et væsentligt gran af alvor i filmens historie. Gru er blevet svigtet af sin mor (sammenlign hende lige med bedstemoderen i "Sandheden om Rødhætte"!) som barn. Man ser en række flashbacks, hvor Gru forsøger at få sin mors opmærksomhed, men hver gang bliver han afvist og nærmest ignoreret. Det siges ikke direkte i filmen, at dette er årsagen til, at Gru er blevet en ond skurk, men måske kan vi voksne alligevel godt læse det mellem linjerne. Da Gru egentlig har opnået det, som han ville med de tre adopterede piger, er han klar til at skille sig af med dem igen. Men han bliver i virkeligheden mere og mere glad for dem, og da han på et tidspunkt mister dem, går det op for ham, hvad de er kommet til at betyde for ham. Heldigvis ender filmen med, at de tre piger kommer tilbage til Gru, og denne del af filmen er nærmest rørende.

De tre piger Margo, Edith og lille Agnes (hun minder om Bøh fra "Monsters, Inc.") er i sig selv en vigtig del af filmen. De bor på et børnehjem og savner en familie. Tidligt i filmen ser vi dem bede aftenbøn, hvor de også fortæller Gud om den familie, som de så inderligt ønsker sig. Da de kommer hjem til Gru, er de med til at vise ham, at mennesker og familie betyder mere end at være den største skurk i verden. Og sidst i filmen kommer Margo med den forløsende replik til Gru: "Jeg elsker dig!" Modstykket til pigerne er den unge skurk Vector, der lever det smarte liv som nørd og tydeligvis ikke har plads til andre i livet end sig selv og sit enorme ego. Et forkælet enebarn der tror, at verden er hans store legeplads. Men han er en sjov figur i filmen, og alvoren af, at han til sidst ender alene på månen, går ikke rigtigt op for ham.

Jeg kan give "Grusomme mig" en stor anbefaling med på vejen. Den er sjov, sej og sød, og man bliver bare godt underholdt fra først til sidst. Sproget er sobert hele vejen igennem, og animatorerne har virkelig fået lov til at boltre sig i et fantastisk univers, der er en fin blanding af virkelighed og komisk superskurkeverden. Læn dig tilbage, tag et barn på skødet og nyd denne dejlige film!

---