• SAMIA - DEN LILLE DRØMMER på dvd og filmstriben.dk

  • MATERIALISTS nu på dvd og blu-ray

  • MØRKELAND nu på Filmstriben.dk udover Netflix, dvd og blu-ray

  • GRANDMOTHER på dvd og filmstriben.dk samt DR2 | 15-11-25 | kl. 00.05

  • Den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Netflix udover HBO Max

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle DEN SIDSTE VIKING

  • TEMA KRISTNE FILM fx. Netflix-filmen RUTH & BOAZ

Tema

06.11.2025

Grandmother

Af: Finn Andersen
Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev syg og døde. Det var heller ikke godt at blive sendt på kostskole – og helt elendigt at en forstyrret bedstemor flytter ind ...

MISTE OG VINDE

Sønnen Sam bliver hentet på kostskolen. Far har fyldt forsædet med vin og gin - og får spørgsmålet, om det er til et års forbrug. Nej, hun drikker det nok på et par uger, lyder svaret. Ruth er Sams farmor, som har været krigsfotograf og er stærkt alkoholiseret. Ruth skal nu bo hos Sam og hans far og får Sams mors soveværelse, og den medfølgende sygeplejerske, Sarah, får gæsteværelset.

Sam og faren tager en tur ud til hestefolden – der er kun Sams afdøde mors hest tilbage. Sam tager sin knallert ud i folden til et stort træ og hænger et tov med en løkke op. Hans mors hest redder ham.

Så er filmen i gang. Farmor har brækket benet og kan ikke længere klare sig selv. Hun bliver udstyret med en kalder, som vi kommer til at høre en del.

Sam kommer tilbage på kostskolen, og det er ikke helt uden problemer. Efter morens død sendte faren sønnen på kostskole i håb om, at han ville have det bedre et andet sted end der, hvor minderne fra moren er.

Svære relationer
Faren skal nogle dage til England, og da Sam bliver sendt hjem på en ’tænker’, skal han hjælpe med at passe farmor. Sam får besked på, at det bliver med ’nul fester og hold dig fra spritten’. Sygeplejersken Sarah, som er kristen, får en præst til at komme på besøg, men det går ikke godt. Imens skriver Sam et afskedsbrev. Sam og Ruth diskuterer og går hinanden på nerverne, men langsomt lærer de begge noget af hinanden. Sarah og Sam har sympati for hinanden – og samtaler med hende og farmor, betyder at han krøller afskedsbrevet sammen og smider det ud.

Smukt landskab
Filmen foregår i New Zealand, i et meget dejligt og landligt område, der står i stærk modsætning til den uro der er hos faren, Sam og Ruth. I slutningen af filmen er der en god scene, hvor Ruth indvilliger i at modtage en præst, men hun siger, at det er for at glæde Sarah.

Filmen er en omsorgsfuld coming-of-age-fortælling, og handler også om vigtigheden af at bearbejde sin sorg, og at tale om det svære og leve med at livet kan være uretfærdigt.

Hvis der var lidt mere humor og lidt hurtigere afvikling af filmen, ville det være en stjerne mere.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Viser resultater 1 til 15 af 1083
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer