• DA MUMBO JUMBO BLEV KÆMPESTOR nu på Disney+ udover dvd

  • THE LITTLE THINGS nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • I SWEAR nu på Prime Video udover dvd og blu-ray

  • Den kristne film LARS AND THE REAL GIRL nu på filmstriben.dk udover dvd

  • SALTSTIEN i biografen

  • MYRDET PÅ DEN FORBUDTE Ø kan ses på DRTV

Tema

22.08.2026

Gran Torino - samtaleguide

Af: Per Ladekjær
Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dramaet "Gran Torino".

Amerikansk og asiatisk kultur støder sammen, og det kommer der noget frugtbart ud af. Men først må alle igennem en del begivenheder, der mærker dem positivt. 

Se anmeldelse
. Tilladt fra 11 år - 116 minutter - 5 stjerner
Distributør: Warner Bros. (omfattet af CVLI-licens)
Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på Prime Video og lejes på fx Blockbuster.

INTRO
Filmen og denne aften handler om kultur, skyld, vold, hævn og retfærdighed. Hvordan spiller den kristne grundfortælling, evangeliet, ind i alt det?
Vær opmærksom på, at sproget i filmen er meget beskidt. Det vil måske for nogle være grænseoverskridende i starten af filmen, men efterhånden forstår man, hvorfor det ikke kan være anderledes.

Spørgsmål til samtale

1) Hvad gjorde mest indtryk på dig i filmen, og hvorfor?

2) I filmen er der tydeligvis et sammenstød mellem to kulturer: Den asiatiske og den amerikanske.
- Prøv at beskrive de to kulturer og hvilke forskelle, der er.
- Hvad er jeres egne erfaringer med at stå i store kulturforskelle?

3) “Get off my lawn”, råber Walt.
Gå væk fra min græsplæne. Vi kender vel alle til, at andre mennesker – f.eks. vores naboer – hindrer os i at få opfyldt vores egne behov (f.eks. for privatliv). Alligevel byder Jesus os at elske vores næste – selv vores fjender. Både når de larmer midt om natten eller invaderer vores rum.
- Hvad har filmen at sige om dette emne?
- Hvilket ansvar har vi for at være gode naboer og en næste?

4) Walt er tydeligvis racistisk.
- Løfter filmen noget af sløret for, hvorfor han er blevet det?
- Er der alligevel noget, der gør ham sympatisk i jeres øjne?
- Kan vi forstå hans følelser?
- Hvilke tanker gør I jer om racisme i vores eget samfund?

5) Walt oplever i løbet af filmen at ændre syn på sine naboer og på verden omkring ham.
- Hvad får ham til det?
- Har I nogensinde selv oplevet, at mødet med andre mennesker har ændret jeres syn på verden?

6) Mange af Clint Eastwoods film handler om mandeidealer.
- Kan I finde nogle forskellige mandeidealer i filmen? Hvordan bliver man en ”rigtig” mand i filmen?
- Clint Eastwood spiller ofte på, at en dreng ikke kan anerkendes af kvinder, men må have en mand til at lære ham, hvad det vil sige at være mand. Hvad mener I om den side af filmens budskab?

7) Filmen handler en del om vold og retfærdighed. Clint Eastwood har både spillet og instrueret en del film, hvor hans rolle hævner og tager retfærdigheden i egen hånd. I denne film er det lige modsat: Hans rolle ofrer sig.
- Hvilke tanker gør I jer om hævn og retfærdighed?
- Hvad kan bryde voldens magt?
- Skal man nogle gange betale tilbage med magt?
- Kender I til noget, som Bibelen siger om dette?

8) Filmen begynder ved mindesamværet efter Walts kones begravelse, hvor præsten afslører, at konen har fået ham til at love, at han skal få Walt til at skrifte.
- Hvorfor mon det var vigtigt for Walts kone?
- Hvilken rolle spiller skyld i Walts liv?
- Hvad betyder det, at han ikke vil skrifte og bekende sin synd? Og hvad betyder det, at han gør det?
- Hvad siger det jer om synd og bekendelse og tilgivelse?
- Hvad er jeres erfaringer med skriftemål?

9) Hvilken rolle spiller skyld i filmen generelt? Hvilken rolle spiller skyld i Thaos liv efter han har forsøgt at stjæle Walts gamle Gran Torino?

10) Walt ligger til sidst med udstrakte arme med en tydelig reference til Jesus, der hænger på korset. Hvilken forbindelse er der mellem det, der foregår i filmen og Jesus på korset?

Se
 også TEMA film og tro-aftener.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Viser resultater 1 til 15 af 1125
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer