Grænse

Af: Henrik Højlund
Stærkt drama om tolderen Tina, der er ensom og ser meget aparte ud, men som er ufattelig dygtig sit arbejde. Hun kan nærmest lugte, når folk ikke har rent mel i posen.

TROLDE ELLER MENNESKER

I nordisk mytologi og eventyr findes der et tema, der handler om forbytning af et menneskebarn med et troldebarn. Historierne handler om troldebarnet, der med tiden viser sig at være meget vanskeligt at opdrage. Den svenske film "Grænse" sætter dette tema i spil på sin helt egen, originale måde.

Filmen begynder ved en svensk grænsekontrol ved en færgehavn. En kvindelig tolder holder øje med de ankomne. Hun har øjensynlig en særlig fornemmelse for, om nogen har noget med, som burde fortoldes. Det er, som om hun nærmest snuser sig til det. Hendes næsebor vibrerer på en særlig måde, når folk passerer forbi.

Genialt talent
På et tidspunkt går en velklædt herre forbi. Den kvindelige tolder, Tina, beder ham standse. Hendes mandlige kollega undersøger hans taske, men finder ingenting. Tina er dog sikker i sin sag og beder ham aflevere mobiltelefonen. Fra den fisker hun en chips frem, som manden skyndsomst tager fra hende og putter i munden, men han standses, inden den er slugt, og det viser sig, at den indeholder børnepornobilleder. Tina har med andre ord et genialt talent, mere end den bedst opdrættede hund.

En dag standser Tina en mand i tolden, som viser sig at have levende larver i tasken. Manden har samme grove udseende som kvinden, og en særlig forbindelse synes at tænde mellem dem. Forbindelsen udvikler sig. Manden, Vore, kommer med hende ud til hendes hus i skoven, og langsomt går det op for Tina, at hun i virkeligheden er en skifting. Hun blev taget fra sine forældre som ganske lille og har siden troet, at hendes plejeforældre var hendes rigtige forældre, og at hun blot var lidt anderledes og kikset end andre børn.

Tinas dilemma
Vore fortæller hende om eksperimenter med trolde tilbage i 1970’erne, som medførte, at de fleste trolde blev udryddet, og kun nogle få børn overlevede og er enten uvidende integrerede i normaliteten, eller også tilhører de som Vore en hemmelig gruppe af oprørere.

Sideløbende med denne historie udvikler historien om børnepornografi sig. Næsten som en form for krimithriller. Og i sidste ende viser det sig, at Vores historie hænger sammen med denne historie. Tina stilles i et kæmpedilemma mellem på den ene side den helt nye erkendelse af sin egentlige identitet og af det enorme bedrag og brutalitet fra samfundets side og på den anden side Vores grusomme forsøg på hævn og oprør mod samfundets bedrag.

Historien kan opfattes som en meget stærk og vedkommende kommentar til indvandrer-problematikken. Indvandreren som skal skæres fuldstændig efter samfundets normer, både udvendigt og indvendigt, eller også fjernes. Og indvandreren som på sin side kan fristes til at gribe til fysisk oprør på den ene eller den anden måde. Det giver alt sammen endnu mere mening, når man ser, hvem instruktøren er, den iransk-svenske Ali Abbasi (uddannet på den danske filmskole).

I krydsfeltet mellem eventyr og virkelighed
Historien henter sit skifting-motiv fra eventyrene, men formår at få det til at fremstå, som var det den rene og skære virkelighed. Lidt ligesom i en anden svensk film, ”Lad den rette komme ind”, som også opererer i krydsfeltet mellem eventyr (vampyr) og virkelighed. Manuskriptforfatteren er så også den samme.

Måske skal der lyde en enkelt advarsel mod en sexscene undervejs, som i et kort øjeblik er meget udpenslet, men den er, som en medseer sagde, da jeg så filmen anden gang, mere som en sexscene mellem to dyr, så det slet ikke har samme effekt som normale film-sexscener, og ydermere er den nærmest nødvendig for at forstå en del af historien.

---