Den roste og rigt prisbelønnede film om livet på en psykiatrisk afdeling ved et amerikansk fængsel er blevet en klassiker som alle bør se mindst én gang i deres liv. Filmen handler om den kriminelle Randle McMurphy, som forsøger at slippe for fængselsstraf ved at spille et psykiatrisk tilfælde. Det lykkes ham at blive indlagt til observation på en hospitalsafdeling, og her gør han sig sine erfaringer med de øvrige indlagte og personalet, som bliver ledet af den hårdt kontrollerende sygeplejeske Ratched.
McMurphy forsøger at frigøre de indlagte fra den strenge kontrol, og det er hjerteskærende at se, hvordan den kolde Ratched holder dem nede gennem manipulation og forskellige overgreb fra hospitalets side. McMurphy viser sig at være for svær en mundfuld for hende, og filmen skildrer kampen mellem ham og det ufølsomme hospitalssystem.
Filmen vakte stor debat omkring måden, samfundet behandler psykisk syge på, og har man med psykiatri at gøre, er filmen et must. For desværre er der ikke sket så mange ændringer i systemet siden 1975. Men selvom man ikke har psykisk lidelse tæt på, er filmen værd at se, fordi den stiller nogle grundlæggende spørgsmål ved, hvordan vi behandler de svageste i samfundet. I forbindelse med hospitalssektoren er der en grundlæggende problematik om, hvorfor vi indretter hospitaler og fængsler, som vi gør. Er det for de indlagte eller de ansattes skyld? For andre stiller filmen spørgsmålet om, hvordan vi omgås de svage og besværlige. Er det bare nogen, vi vil af med, eller tager vi dem faktisk alvorligt og møder dem med den respekt, de som medmennesker fortjener?
Set ud fra et kristent etisk synspunkt er spørgsmål om menneskeværd og behandlingsvæsnets tingsliggørelse relevante, og filmen ville fungere godt til en debataften.
Skuespillet er fremragende, men filmens alder og det dermed relativt langsomme tempo gør filmen tung visse steder. Det kunne være interessant med en nyindspilning over samme tema, for filmens problemstillinger er bestemt stadig relevante.
Filmen er kommet på blu-ray.