Gladiator

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Den glorværdige romerske hærfører Maximus kommer i unåde hos den nye magtsyge kejser. Han undslipper døden, men mister sin familie. Det skal kejseren komme til at betale for.

SVÆRD OG SANDALER 

Med "Gladiator" er vi tilbage i Rom i år 180 e.Kr. Det er en film, hvor der ikke er sparet på noget, og den lever fint op til de krav, der stilles til en storfilm her 23 år efter dens  premiere. Denne anmeldelse er et led i bestræbelserne på at få en anmeldelse på filmogtro.dk af flere af de film, der har vundet en Oscar for bedste film. Se mere her. Gladiator fik i alt 5 Oscars, deriblandt for bedste film.

Sværd og sandal-film
I midten af 1900-tallet blev der lavet en række film fra Romerrigets storhedstid. De fik genre-betegnelsen "sværd og sandal-film". Ben Hur (1959) er nok den mest kendte. Ridley Scott har tilsyneladende en ambition om at komme rundt i alle genrer som instruktør, så derfor måtte der også en sværd og sandal-film med på hans værkliste, selvom der var gået 20 år siden den seneste. Det blev "Gladiator", og tak for den. Det er en helstøbt film, der både er underholdende, neglebidende, rørende og oplysende.

Hovedpersonen er hærføreren Maximus, der har vundet mange slag i spidsen for en stor del af Roms hærstyrke. Russel Crowe magter at gøre Maximus levende i alle filmens 155 minutter. Det er ikke let, for Maximus kan være både følsom og - når det kræves - fuldstændig skånselsløs. Filmen åbner med et stort slag mod barbarerne (der blev bl.a. brugt 20.000 pile til den scene). Et slag som skulle være kronen på værket for kejser Marcus Aurelius (Richard Harris). Aurelius er gammel og syg. Han holder meget af Maximus og giver ham ordre til at tage magten i Rom og give den til senatorerne, så demokratiet kan genindføres. Det er Aurelius' ondsindede og magtsyge søn Commodus (Joaquin Phoenix) ikke med på. Da Aurelius dør, udnævner Commodus sig selv til kejser og dømmer Maximus og hans familie til døden. Men Maximus undslipper og sætter kurs mod hjemmet, hvor han lige netop kommer for sent til at redde sin familie. Dermed har den nye kejser fået sig en dødsensfarlig fjende. Maximus ender som gladiator, og her stopper jeg referatet af handlingen. Commodus' søster Lucilla (Connie Nielsen) tilføjer et kvindeligt element til filmen. Med en placering mellem Maximus og Commodus er hun med til at binde handlingen sammen.

Menneskelige vilkår
Det er en blodig film, både når hæren bekæmper barbarerne, og når gladiatorerne underholder pøblen i arenaen. Det blodige hører med, hvis fortællingen skal være realistisk, men der svælges ikke unødvendigt i det makabre. Der er gode skildringer af venskaber og fjendskaber, så vi fornemmer de følelser, som rører sig. Vi lærer om loyalitet, svigt, mod, frygt, kærlighed og had, uden at det bliver banalt. Og vi får nogle glimt af Roms historie. Flere af personerne er historiske, men begivenhederne er flettet sammen for at tjene filmens handling, og ikke for at afspejle, hvad der faktisk skete.

Som kristen har man en særlig interesse i det, der skete i arenaen, for her mistede mange kristne livet som underholdning. I den version, der ligger på Netflix, ser vi intet til de kristne, men der findes en 13 minutter længere 4K-restaureret Directors Cut-version, hvor Maximus i en scene ser en gruppe kristne synge og bede, inden løverne slippes løs på dem. Men også uden den scene, minder "Gladiator" os om de vilkår, mange af de første kristne levede under, og som ligger bag brevene i Det Nye Testamente.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---