Gifted/En særlig gave

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen
7-årige Mary er et matematisk geni, men de voksne omkring hende er ikke enige om, hvad det bør betyde for hendes opdragelse.

FORPLIGTER EVNER?

"With great power comes great responsibility," sagde onkel Ben til Peter Parker i "Spider-Man", men hvad hvis man er et matematisk geni? Hvis man er så intelligent, at man ville kunne løse nogle af menneskehedens største matematiske problemer, forpligter det så én til at udfolde disse evner, eller må man gerne bare vælge at have et normalt liv uden store ambitioner? "Gifted" vil gerne diskutere netop dette, og lad dig nu ikke narre af indpakningen! Vel er her tale om en feelgood-film, og det kan også nok være, at man tidligt får en anelse om, hvor filmen vil henad, men filmen er faktisk overraskende dyb og kløgtig, og den serverer ikke nemme svar fladt på hånden. Den stiller de svære spørgsmål og sætter menneskelige ansigter på konflikten.

Jævn eller ambitiøs opdragelse
Mary er 7 år og bor hos sin onkel Frank. Hun har ekstraordinære matematiske evner, så hendes lærerinde forsøger at overbevise Frank om, at hun bør gå på en privatskole, hvor hendes evner bedre vil kunne blomstre. Han afviser, da han mener, at Mary har brug for at være et barn og opleve, at hun er som alle andre. Han har sine begrundelser fra fortiden til at vælge, som han gør, for Mary. Begrundelser, der har at gøre med Marys afdøde mor og Marys mormor, men pludselig en dag dukker fortiden op til overfladen igen, da mormoren tropper op hjemme hos Frank og vil have forældremyndigheden over Mary.

Captain America vs. Captain Fantasic
Hvis man skal beskrive "Gifted", kunne det være som en blanding af Captain Fantastic og "Kramer vs. Kramer". Filmen stiller de samme spørgsmål som "Captain Fantastic": Hvor ambitiøs bør man som voksen være på børns vegne i opdragelsen? Frank (Chris Evans) vælger dog den modsatte strategi af, hvad faren i "Captain Fantastic" valgte, og derfor kunne de to film faktisk være gode at se sammen for at få argumenter for begge strategier. Og dog er det ikke nødvendigt at se begge film for argumenternes skyld, for begge film lykkes rigtig godt med at præsentere både fordele og ulemper ved de to strategier uden kategorisk at forherlige eller dæmonisere nogen. Og her passer sammenligningen med "Kramer vs. Kramer". På den ene side, fordi "Gifted" også bliver til et retssagsdrama om forældremyndigheden over Mary. På den anden side, fordi begge film fremstiller begge parter meget fair. Godt nok vil man i "Gifted" være tilbøjelig til at være på Franks side, da han er hovedkarakteren, men man bliver også i tvivl, om han gør præcis, hvad der er bedst for Mary, og mormoren fremstilles ikke som nogen stereotyp heks. Alle karakterer i filmen og deres bevæggrunde er troværdige, nuancerede og engagerende.

Pragteksemplar af en feelgood-film
Historien er ikke nytænkende og banebrydende – den er formularisk og til en hvis grad forudsigelig. Men eksekveringen af idéen er bare rigtig god! Den bliver ikke sødsuppeagtig og melodramatisk, selv om den få steder balancerer tæt på grænsen. Manuskriptet er bare godt skrevet og ikke overforklarende. Der er mange lune, vittige og fikse replikker. Og disse bliver leveret af et meget veloplagt cast. Det er forløsende at se en god dramatisk rolle fra Chris Evans uden en superheltedragt. Octavia Spencer og Jenny Slate leverer solide og sympatiske præstationer, og det samme gør Lindsay Duncan, der sørger for at give mormoren et nuanceret udtryk, selv om det nemt kunne være blevet unuanceret. Men stjernen er den syv-årige pige Mckenna Grace – hun er godt nok dygtig! Hun bliver ikke overdrevet nuttet, irriterende mut eller belastende skinger – hun er bare troværdig. Hun virker som en almindelig pige, der bare er utroligt intelligent. Nogle gange er hun nørdet, voksen og understimuleret, andre gange er hun barnlig, spørgelysten og legesyg. Det er præstationen fra et dygtigt hold, der får filmen til at transcendere den typiske, forudsigelige og følelsesmæssigt manipulerende feelgood-film.

Følelsesmæssigt og intellektuelt berigende
Filmen er også leveringsdygtig med nogle meget smukke scener. Blandt andet en scene, hvor Mary med en solnedgang i ryggen kravler rundt på Frank og spørger: "Findes der en Gud?" og "Hvad med Jesus?". Frank kan ikke svare klart, hvortil Mary siger, at nabokonen Roberta siger, at Gud findes, men at der var én på tv, som sagde, at Gud ikke findes. Det bliver til en meget fin og rørende trossamtale.

"Gifted" er en film, man bliver glad af, men ikke nok med at man bliver følelsesmæssigt tilfredsstillet, man bliver også intellektuelt beriget. Filmen spørger, om evner er en gave eller en forbandelse, og om de forpligter. Men først og fremmest rejser den spørgsmålet med et menneskeligt ansigt: Hvad er bedst for Mary? Svaret kan måske virke åbenlyst allerede ret tidligt i filmen, men vejen hen til filmens forløsning er rørende og involverende.

Filmen er kommet på blu-ray.

---