Get the Gringo

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En amerikansk tyveknægt kommer i fængsel. Hvordan han slipper levende derfra, og hvordan han hjælper en dreng og hans mor, som han får sympati for.

En hvid amerikansk hårdtslående redningsmand (eller måske endda frelser) af Rambo-typen kommer ind i et primitivt, men magtfuldt fjendeland og redder i kraft at sin snarrådighed og beslutsomhed nogle uskyldige. Det plot er kendt fra adskillige amerikanske actionfilm. "Get the Gringo" følger opskriften scene for scene. Den type film rummer også ofte en sort underspillet humor, og skudduellerne efterlader på forunderlig vis de fleste af de gode stående og de fleste af de onde liggende. Det gælder også her. Det går galt, hvis man opfatter sådanne film som skildringer at noget, der kunne ske i virkeligheden. Ser man dem som eventyr for voksne, kan nogle af dem på linje med Brødrene Grimm og H.C. Andersens eventyr godt fortælle en sandhed. Det gælder også for denne film.

Mel Gibson spiller Driver - en uforbederlig tyveknægt, der ikke kan gå forbi et bundt dollars uden at negle dem. Gibson giver et sympatisk billede af en meget lidt selvhøjtidelig type, der gennem filmen må vælge mellem at redde mange millioner dollars, som nogen har taget fra ham, eller redde de mennesker, han er kommet til at føle et moralsk ansvar for - eller måske er der endda tale om kærlighed. Hvordan det går, skal vi ikke røbe her, men det er ikke svært at gætte. Spændingen ligger i, hvordan han i tide får ryddet alle hindringer af vejen.

Mel Gibson har haft en finger med i alle dele af filmens tilblivelse. Den har et stærkt plot med gode spændingssekvenser, et interessant miljø, flere moralske pointer til overvejelse og ikke mindst en gennemgående sort humor, som fungerer eminent. Miljøet er et mexicansk fængsel, hvor en gringo (fremmed hvid mand) sjældent overlever ret længe. Vi får et klart billede af, hvordan fængslet fungerer med en indsat narkobaron som den uformelle chef, der sørger for, at alt kan købes for penge (undtagen friheden) og alle bliver på den plads, de har fået tildelt.

Det vil være alt for meget at tale om Driver som en Messiasskikkelse. I det hele taget er der ikke rigtig noget at hente, når det gælder kristen forkyndelse. Der er lidt bøn til en katolsk helgen og et par bemærkninger om Guds hjælp, men der er også et par bandeord fra de samme mennesker. Der er ingen udpenslede sex-scener. Censuren på 15 år skyldes uden tvivl volden, som der er en del af, både i form af skud og tortur. Hvis vi ser filmen igen engang (og det gør vi nok), så vil det være på grund af underholdningsværdien. Sjældent har vi grinet så mange gange.

---