Gertrud

Af: Finn Andersen
Drama af Carl Th. Dreyer om kærlighedens væsen. Eksisterer kærligheden? Hvordan optræder den, og hvad er virkelig kærlighed, hvis den findes.

Gertrud er fast besluttet på at være lykkelig, uanset hvad det indebærer af brudte forhold. Den smukke operasangerinde Gertrud lever i et trygt, men lidenskabsløst ægteskab med advokat Kanning. Hun møder en ung komponist og forelsker sig til op over begge ører. Men han ønsker ikke at binde sig … Gertrud tror på kompromisløs kærlighed, men komponisten synes, at arbejdet kommer i første række.

Filmen peger på dramaet i livet, kærligheden og lidenskaben. I filmen oplever vi, hvordan man kan have følelsen af at være fanget og spærret inde i et forhold. Der peges også på behovet for kærligheden. Eksisterer kærligheden, hvordan optræder den, og hvad er egentlig virkelig kærlighed? Er det en rettighed at elske og at blive elsket?

Filmen handler også om, hvordan vi alle ønsker kærlighed og nærhed i et forhold. Men er det forskelligt, hvordan kvinder og mænd oplever det? Hvorfor er det så vanskeligt? Handler filmen om Gertruds brud med sine mænd eller om mændenes fallit?

Vi møder Gertrud i tre akter med tre forskellige mænd - og tre forskellige måder at opfatte kærlighed på. For eksempel siges det, at mandens arbejde og kvindens kærlighed er fjender.

Et af de store problemer med filmen er, at det virker som en teateropsætning uden mange kulisser og med tydelige opstillinger i tableauer. For eksempel ser skuespillerne ikke på hinanden - undtagen den gamle ven Gabriel. Der er tydelig brug af symboler, for eksempel at lyset over et spejl slukkes, når samtalen slutter.

Filmen er i sort-hvid, men man sidder tilbage med en følelse af, at filmen er mest sort. Der er meget håbløshed i filmen. Oprindeligt er dette en svensk teaterproduktion fra 1907. Stykket er genopsat i 1953 og som svensk tv-teater i 1999. Hvordan ville fortællingen være, hvis den foregik i 2012? Ville tv'et have gjort en forskel?

Carl Th. Dreyer er en fantastisk filminstruktør - og måske den eneste virkelig internationalt kendte dansker inden for filmmediet. Hans film står stadig som vigtige monumenter, selvom det er mere end 40 år siden, han døde. Der er høj skuespillerkunst og store eksistentielle emner i hans 14 film.

Til sidst møder vi Gertrud som en ældre kvinde, der ser tilbage på et liv, hvor meget kunne have været anderledes. Lidt søvngængeragtigt har Gertrud ladet sig lede af sine følelser, men slutordet kommer fra hendes gamle ven, forfatteren Gabriel Lidman: "Jeg tror på kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed."

Filmen er meget lang, og jeg opdagede mange "slutninger" undervejs, hvor den godt kunne være kortet af. Jeg har kun givet filmen 3 stjerner, for den er for gammeldags - emnet ligger for langt tilbage til at være virkelig relevant for os i 2012. Desuden virker filmen som en tv-teaterproduktion - oven i købet i sort-hvid.

---