Geronimo: An American Legend

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En klassiker fra 1993, der nu er et tophit. En film om en helt, en høvding for en apachestamme, der i 1800-tallet gør oprør, og to helte, der skulle være hans fjender, men også er hans venner.

ÆGTE HELTE OG DERES HÅBLØSE KAMP 

Ordet ”Geronimo” har i mange sammenhænge i bøger og film være et slagord, (fx danske Auras sang: Geronimo), der handler om at kæmpe mod det, der vil tage min frihed.

Geronimo (1829-1909) blev høvding for en apachestamme, der levede i området mellem New Mexico i USA og Mexico. Da mexicanere under en af deres mange forfølgelser af indianerne massakrerede en del af hans familie, fik Geronimo et had til mexicanerne (og andre hvide), der aldrig fortog sig. Indianerne kaldte ham ”Goyathlay” (ham, der gaber”) – men mexicanerne gav ham det spanske navn for den frygtløse kirkefader Jeronimus: Geronimo. Filmen følger den sidste fase i Geronimos kamp for, at hans folk kunne leve frit. Plottet og personerne er for det meste på linje med de historiske facts.

Spændinger
Geronimo (Wes Studi) er klart helten for de indianere, der ikke vil finde sig i at blive berøvet deres livsstil, og som henvist til at leve som majsdyrkere i små reservater. Over for ham står den amerikanske hær. Her møder vi mange skurke, men også gode folk, deriblandt 1. løjtnant Gatewood (Jason Patric) og 2.løjtnant Davis (Matt Damon) samt general Crook (Gene Hackman). Crook havde, ligesom Gatewood, stor respekt for Geronimo – både hans person og hans sag. De var begge modstandere af den amerikanske regerings politik over for indianerne. En politik, der ikke havde spor respekt over for indianerne, men behandlede dem som andenrangs mennesker, der måtte fjernes for ikke at stå i vejen for den hvide mands erobring af landet. Unge Davis er filmens fortæller. Han følger Gatewood og har helt klart samme holdning som ham. En repræsentant for den modsatte holdning er Sieber (Robert Duvall): Han leder kavaleriets korps af indianske spejdere, og er helt på regeringens side.

For Gatewood og Crook er respekt for hinanden og vilje til at holde det, man lover, helt afgørende. Det samme gælder for Geronimo, og derfor er der en slags venskab mellem de tre. Et venskab, som de voldsomme spændinger, der er mellem disse mænds ønske og den amerikanske stats politik, naturligvis må sætte på en voldsom prøve.

Et offer – og et opgør
Filmen begynder der, hvor Geronimo frivilligt overgiver sig til hæren og dermed ofrer sin frihed for fredens skyld. Det er Gatewood, der skal finde ham og føre ham med tilbage – sekunderet af den unge Davis, der naturligvis gør sig mange tanker på denne ekspedition.

Da Geronimo senere erfarer, at Sieber har dræbt en medicinmand fra apachestammen, fordi han praktiserede sin religion – hvilket Sieber mente "ikke var godt for regeringens politik" – graver han (ikke stridsøksen, men) geværet frem og starter en guerillakrig.

Crook bliver afskediget og erstattet af en general Miles, der prøver at fange Geronimo. Men hæren har store problemer med af finde og fange Geronimo, hvis krigere angriber hurtigt og uventet og så er som sunket i jorden bagefter. På et tidspunkt er 5.000 soldater på jagt efter Geronimo og hans måske 70 krigere… Miles befaler Gatewood at opsøge Geronimo og tilbyde ham en aftale, som Gatewood med det samme siger, regeringen aldrig vil overholde. Miles svarer bare: "Du skal bare tilbyde dem det - resten rager ikke dig!" På trods af, at de begge ved, at det er en opgave fyldt med løgn, tager Gatewood afsted sammen med Sieber, Davis og en apachespejder.

Undervejs i deres søgen efter Geronimo i grænselandet mellem Mexico og USA støder de på en indianerlejr, hvor kvinder og børn er myrdet og skalperet (man fik dusør for hver indianerskalp, man kom med). De finder de fem hvide mænd, der har gjort det, og dræber dem alle. Sieber bliver dødeligt såret under dette og bemærker ironisk, at han ikke havde troet, at han skulle dø i forsøget på at redde en apache.

End of story
De finder Geronimo, og han indvilger i at standse krigen, inden alle hans krigere er døde. Regeringens løfter var naturligvis bluff, så Geronimo får aldrig lov at vende tilbage til sit reservat og sin stamme, men må leve sine sidste 22 år langt borte fra sit hjemland. Miles sender som "tak" for sin indsats Gatewood til en fjern post, hvor han aldrig vil få nogen indflydelse. Apachespejderen bliver arresteret ligesom alle andre indianske spejdere i hærens tjeneste. Davis siger op, for han vil ikke tjene under Miles. Så historien om et frit indianerfolk, der respekteres af hvide mennesker, er slut. Undervejs har der kørt mindst tre røde tråde: racisme, religion og oprør.

Racisme
Miles står som en helt tydelig eksponent for den opfattelse, at den hvide mand på alle måder er den røde mand overlegen. Og derfor skal den hvide uden skrupler tage, hvad han har brug for, også selv om det går ud over de røde. Både Geronimo, Gatewood og Davis er eksempler på, at røde og hvide kan have dyb gensidig respekt.

Religion
Troen på den indianske gud spiller en vis rolle flere steder undervejs i filmens mere tænksomme afsnit. Geronimo er både medicinmand og kriger. Han forærer på et tidspunkt Gatewood en hellig blå sten. Sidst i filmen, hvor Gatewood med stor fare for sit eget liv opsøger Geronimo, udspiller følgende samtale sig mellem dem: Gatewood:"Min Gud er en fredens Gud, en Gud for livet, ikke for døden. Hvad siger din Gud?"  Geronimo: "Yosin er ikke på bjerget hos os." Gatewood river sit kors fra halsen og giver det til Geronimo og siger: "Du får denne, fordi den har kraft for mig!" Geronimo beskriver så dengang mexicanerne dræbte hans kone og to små piger, og den tomhed, han røg ind i, hvor han hverken kunne bede eller slås. Men efter et år viste hans kraft ham, hvordan han fik hævn. Men lige meget, hvor mange han dræbte, fik han ikke sin familie tilbage. Derefter udbryder han: "Yosin, apachernes Gud, er en fredens Gud. Jeg gav dig den blå sten -  du gav mig denne her. Der vil blive fred!"

I fangetoget sidder Geronimo og taler højt med sig selv: "Ingen ved, hvorfor den eneste levende Gud lod blegansigterne tage landet fra os. Hvorfor var de så mange? I mange år gjorde den eneste levende Gud mig til kriger: intet gevær, ingen kugle kunne dræbe mig. Det var min kraft ... Nu er min tid forbi. Nu er mit folks tid måske forbi ..."

Ved Gatewoods føromtalte træfning med Miles, hvor han får ordre til at overbringe det svigefulde tilbud, siger Gatewood til generalen: "Kender de deres Bibel? Thi hvad gavner det et menneske at vinde hele verden og at bøde med sin sjæl?" (citat fra Lukasevangeliet kapitel 9 vers 25).

Heltenes oprør
For Geronimo trækker to stærke kræfter ham ud i krig. Hadet og ønsket om hævn fylder meget, og modviljen mod at lade sig indespærre i et reservat og miste sin frihed er også styrende for ham. Samtidig er han en stor leder, der tænker på sit folk og derfor er villig til at ofre sin egen drøm, hvis det er bedst for folket.

Gatewood og Davis gør på deres måde også oprør mod regeringens racisme. Dels gennem ikke altid at parere ordrer, og dels ved at Davis til sidst melder sig ud af hæren. Filmen sminker ikke den historiske virkelighed: ingen af disse oprør fik betydning for indianernes fremtid. Men helte som Geronimo vil vel alligevel altid lyse lidt op og vise, at ikke alle finder sig i uretfærdigheden. Andre helte, som fx Gatewood, vil aldrig blive kendt. På det punkt får vi præsenteret et mere ægte billede af "helte", end i mange andre film med indianere og cowboys og kavaleri.

Kan ses på Netflix.

---