Gaven

Af: Henrik Højlund
En finurlig film med Henning Jensen som den psykisk ustabile og halvglemte far, der uventet dukker op til familiefest.

I disse tider, hvor filmen Frygtelig lykkelig løb med 8 Robert-priser (dansk Oscar), er det mærkeligt at ramle ind i en film af samme årgang og med betydeligt flere kvaliteter end førnævnte film. Efter min mening, forstås. For dér ligger hunden jo altid begravet: Film er og bliver et spørgsmål om subjektiv smag.

Den film, jeg faldt meget mere for end "Frygtelig lykkelig", er "Gaven". En film af instruktøren Niels Gråbøl med Henning Jensen og Jakob Cedergren i de store roller. Gaven fik ikke én eneste Robert. Underligt, at man kan være uenig med så mange på en gang …

"Gaven" fremtræder umiddelbart som en komedie, men gemmer under overfladen på nogle dybere pointer, som handler om det pæne, vellykkede liv, der udfordres af det mislykkede og pinlige. Og om at der ud ad de skæve spor kan ligge overraskende berigelser i vente.

Jens (spillet af Jakob Cedergren, der som sædvanlig er god) ankommer til sin lillebrors fødselsdag. Den lille familie er samlet, og alt ser godt ud på overfladen. Indtil Jens' og lillebroderens far (fremragende spillet af Henning Jensen) ankommer. Han er psykisk utilregnelig, mangler realitetssans og har let til hidsighed og let til tårer og er for længst skilt fra brødrenes mor og halvvejs glemt i familien.

Det uventede møde fører en lang række uventede og højst uvelkomne hændelser med sig. Jens oplever sit livs værste dag. Men for enden venter en belønning. Både en kontant sådan, men også en dybere af slagsen.

"Gaven" er ikke et stort, uforglemmeligt mesterværk, men den er på sin egen lille, finurlige måde en dejlig film, som man både smiler meget af undervejs og også bliver lidt klogere af at se.

---