Frygtelig lykkelig

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Københavneren Robert forflyttes til en lille sønderjysk flække, hvor man er vant til at klare ærterne selv. Langsomt synker han dybere og dybere ned i landsbyens dynd.

Gennem de senere år er der blevet produceret en perlerække af mere eller mindre groteske danske film. Fælles for dem har været den absurde historie, den grove undertone og den gode danske humor. De to første dele lever "Frygtelig lykkelig" i høj grad op til, hvorimod det kniber mere med humoren. Hvis du leder efter en komedie, er det for mig at se ikke denne film, du skal have fat i. Hvis du derimod leder efter en absurd historie, der foregår langt nede i den sønderjyske muld, langt væk fra civilisationen, og hvor indbyggerne laver deres egne regler, ja så er valget det rigtige.

"Frygtelig lykkelig" præsenteres som en "Marsklandswestern", en betegnelse der umiddelbart er opfundet til lejligheden, men nok i virkeligheden er meget dækkende for historien. Den foregår helt derude, hvor det hele bare er "mudder, køer og gummistøvler".

Robert (Jakob Cedergren) er en københavnsk politimand, der sendes til den lille sønderjyske flække Skarrild, for at passe et vikariat som landbetjent. Forflyttelsen sker bestemt ikke med hans billigelse, men skyldes problemer i hans forhold til sin tidligere hustru. Den negative indstilling er gengældt fra byens indbyggere, der gerne havde set en landbetjent af lokal herkomst. Robert er præcis det modsatte. Han opfatter Skarrild som noget nær verdens ende og som et sted uden liv. Hurtigt går det dog op for ham, at der foregår noget muggent i byen, noget, som alle andre end ham, er klar over.

Mødet med den forførende Ingelise (Lene Maria Christensen) trækker langsomt, men sikkert Robert ned i landsbyens dynd, og han konfronteres hurtigt med byens specielle orden, hvor lussinger og rå magt vejer langt højere end bevisførelse, love og regler. Ingelise fremviser til Robert adskillige sår, ar og blå mærker, som hun påstår, hun har fået af sin voldelige ægtemand Jørgen (Kim Bodnia). Jørgens forklaring lyder derimod, ligesom den gængse i byen, at hun slår sig selv og blot er lidt af en ulykkesfugl. Robert fanges hurtigt mellem disse påstande og har svært ved at navigere. Han vil så gerne gøre det rigtige, men hvem har ret, og hvordan fastholder man sine principper i en flække, hvor specielle regler gælder, hvor alle er vant til at klare ærterne selv, og hvor ingen rigtigt siger noget?

Historien tager flere ganske overraskende drejninger, og de lokale indbyggeres særheder udpensles i en sådan grad, at filmen mister den grad af troværdighed, den trods alt har i begyndelsen. "Frygtelig lykkelig" er en dyster film, nogle vil mene småuhyggelig, hvilket primært skyldes særhederne blandt byens indbyggere og den junglelov, der hersker. Rigtig dystert er det, når Jørgen og Ingelises lille datter går gennem byen med en gammel barnevogn med pibende hjul. Så er alle i byen klar over, at Ingelise får tilføjet yderligere et par blå mærker til samlingen ...

"Frygtelig lykkelig" har modtaget en række priser - bl.a. en Robert for årets danske spillefilm, og bæres frem af nogle rigtig gode skuespilpræstationer, selvom Lene Maria Christensens febrilske forsøg på at tale sønderjysk er en konstant irritationsfaktor.

---