Free State of Jones

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En actionpræget og følsom film om virkelige begivenheder under den amerikanske borgerkrig. En film, der arbejder med det altid aktuelle spørgsmål, om alle mennesker har samme værdi.

EN FLOK FLYGTNINGE SKABER EN FRISTAT

Krig og frihed
Newton Knight (Matthew McConaughey) er som alle andre sydstatsmænd indkaldt til hæren. Han finder hele krigen meningsløs og deserterer. Han finder sammen med andre flygtninge: negerslaver, der er stukket af fra deres herre. Efterhånden vokser flokken, der gemmer sig ude i sumpene. En flok bestående af hvide sydstatsfolk, der er trætte af at skulle dø i de riges krig for at bevare deres rigdom, og sorte sydstatsfolk, der er trætte af at være retsløse slaver.

De begynder at angribe de sydstatsenheder, der udplyndrer alle de små landbrug i området for at skaffe forsyninger til hæren. Efterhånden vokser denne "hær" i styrke og bliver et virkeligt problem for Sydstaterne. Da Nordstaterne i 1865 har vundet krigen, indføres der på mange måder ligeret for sorte og hvide i Syden. Newtons gruppe opretter Free State of Jones, hvor de ønsker at føre disse nye rettigheder ud i livet. Filmen skildrer meget realistisk, hvordan de gamle sydstatsprincipper i praksis var uendelig svære at få afskaffet, og vi oplever starten på Ku Klux Klan og dens voldshandlinger mod sorte og dem, der sympatiserede med de sorte.

De nye tanker
Borgerkrigen skyldtes i praksis uenighed om, hvorvidt slaveriet skulle bevares eller ophæves, selv om den officielle grund var oprettelsen af Unionen. Det er "Nordstats-tanker" (eller mere politisk korrekt: republikansk ideologi), der præger hæren i sumpen. Newton og hans medarbejdere – bl.a. den hvide Jasper (Christopher Berry) og slaven Moses (Mahershala Ali) udarbejder fundamentet for det samfund, de ønsker sig. De vigtigste slagsætninger her er: "Ingen kan eje et Guds barn!" og "Hvad et menneske sår, skal det også have lov til selv at høste og leve af!" Det sidste er en let omskrivning af et sted i Bibelen, nemlig Galaterbrevet 6,7. I det hele taget er den naturlige klangbund i hele filmen kristendommen, som både hvide og sorte i Newtons flok havde som fundament i tilværelsen. Det gjaldt også Newton personligt. Vi ser det tydeligt i en scene, hvor han sidder med en døende, ung mand og sikrer sig, at denne tror på Gud og Jesus, for så er vedkommende sikker på at komme hjem til Gud. Da tankerne skal gøres til politiske erklæringer for Free State of Jones, formuleres ligheden på den vel mest fundamentale måde: "Alle, der går på to ben, er ligeværdige mennesker!" Det er svært ikke at tænke på nutidens raceuroligheder i USA – og vel også på de stigende spændinger i Europa mellem "farvede fremmede" og "indfødte hvide".

Barsk realisme og følsomhed
Filmen maler ikke historien mere rosenrød, end den var i virkeligheden. Krigens brutalitet og meningsløshed og slavernes forfærdelige vilkår beskrives, som de var. Også de mange skuffelser og tilbageslag efter, at kampen i princippet var vundet, skildres med svidende realisme. Vold hyldes ikke, men beskrives samtidig som en absolut nødvendighed, hvis den magthavende klasses undertrykkelse skal brydes.

Samtidig indeholder filmen en del langsomme, følsomme scener, hvor andre dele af det realistiske billede tegnes. Vi oplever fx Newtons spænding, angst og forundring, da han hårdt såret sidder alene i sumpen og venter på, at "de" skal komme og hjælpe ham. Både her og i Newtons kærlighedsliv skildres han ikke som en overmenneskelig helt, men som en "almindelig" person, der oplever sig kaldet til en mission. Og apropos hans kærlighedsliv: Filmens ramme er en retssag i Mississippi, hvor Newtons oldebarn er anklaget for at bryde statens love ved at gifte sig med en hvid. Selv om oldebarnet er ret så hvid at se på, er han anklaget for at være 1/8 sort og dermed ifølge statens lov sort. Da ægteskaber mellem sorte og hvide er forbudt, er oldebarnets eneste chance, at tilbagevise, at han er 1/8 sort. Newton var først gift med en hvid kvinde (spillet af Keri Russell) og senere med en sort (spillet af Gugu Mbatha-Raw). Begge kvinder bor hos ham i den periode, hvor han får det barn, der fører slægten videre til det anklagede oldebarn. Så hvem var moren? Se selv svaret i filmen, der i efterteksterne fortæller om udfaldet af retssagen.

---