Fracture

Af: Carsten Riis Jensen
En egoistisk advokat og en psykopat krydser spor. Det forandrer advokatens liv.

Stjernepsykopat
Jeg tror, skuespilleren Anthony Hopkins har glædet sig over den rolle, han spiller i filmen "Fracture". Der er nemlig meget få, der kan gøre det så overbevisende som ham: At spille psykopat med stålkolde øjne og udspekulerede, gådeagtige udtalelser.

Anthony Hopkins blev berømt for at spille denne rolle, i filmen "Ondskabens øjne", hvor han spiller den psykotiske morder Hannibal Lecter.

I filmen "Fracture" sidder man som tilskuer og mindes netop Hannibal. For den rolle, Anthony Hopkins spiller som forretningsmanden Ted Crawford, der skyder sin kone i hovedet, har så utroligt meget til fælles med rollen i "Ondskabens øjne".

"Jeg skød min kone. Bevis det!"
Filmen handler kort fortalt om Ted Crawford, som planlægger en systematisk måde, hvorpåp han kan dræbe sin yngre hustru, Jennifer, da han opdager, at hun har en affære med en politimand. Efter at Crawford har dræbt sin hustru, ankommer politiet, men Crawford vil kun tillade én politimand, nemlig den mand, som hans hustru havde en affære med, Rob Nunally, at komme ind i huset. Crawford bekender, at han har slået sin hustru ihjel. Da Rob opdager, at det er hans elskerinde, der er død, bliver han rasende. Han overfalder Crawford og får ham arresteret. I politivagten erklærer Crawford, at han straks ønsker at komme for retten, og at han vil være sin egen forsvarer. Samtidig udpeger han en ung, meget egocentreret advokat til at være hans anklager. Den unge anklager tror, han står over for en let overstået sag, men det viser sig hurtigt, at Crawford ikke er til at bide skeer med. Han trækker nemlig sin tilståelse tilbage og prøver på alle måder at overbevise anklageren om, at han intet kan bevise.

I løbet af filmen erfarer den unge anklager, at Crawford er mere end bare almindelig snu. Han er psykopat.

Personbeskrivelser og uhygge
Hele filmen fokuserer på den intense, psykologiske og intellektuelle kamp mellem Crawford og anklageren. Sidstnævnte opdager i løbet af filmen lige så meget om sig selv som om Crawford. Og det er det, der gør filmen seværdig: Personbeskrivelserne, udviklingen hos anklageren og sammenstødende mellem de to hovedpersoner. Anthony Hopkins spiller med samme intellektuelle snuhed og stålkolde øjne som i "Ondskabens øjne".

Den unge anklagers karriere står på spil igennem hele filmen. Og de valg, han gør, viser, at han vokser med opgaven, og at det netop er mødet med Crawfords psykopatiske karakter, der gør, at han må gøre op med sin meget karrierefikserede, egocentriske opførsel.

---