Four Christmases

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Brad og Kate bliver af omstændighederne tvunget til at besøge deres fire skilsmissehjem i julen. Man går dog ikke glip af noget ved ikke at se filmen.

Der er utroligt så lidt, der kommer ud af de mange anstrengelser. Sjældent har så mange gode skuespillere optrådt i en film, med så ringe et resultat. Man skulle tro, det var en julefilm, men der er meget lidt jul i den. Man skulle tro, det var en komedie, men der er meget lidt at grine af. Filmens handling kunne have været oplægget til en indføring i ægteskabet "i medgang og i modgang". Men de mange parforholdshistorier skildres ualvorligt. Det virker mere som om, manuskriptforfatter og instruktør har ønsket at sige: Alt er tilladt, og uanset hvordan andre vælger at leve i parforhold, så har man pligt til at give sit bifald til det.

Efter tre års lykkeligt parforhold bliver Brad og Kate af omstændighederne tvunget til at besøge deres forældre i julen. De plejer ellers at stikke af på badeferie, men denne jul går det anderledes. De er begge fra skilsmissehjem, så det giver fire julebesøg i løbet af en dag. Og det er virkelig fire meget specielle hjem, så man får næsten forståelse for, at de plejer at stikke af fra jul i familiens skød. Der er masser af gode oplæg til sjove scener, men på en eller anden måde bliver det hele ret kedeligt og til tider også pinligt. Der er en del lummer snak. Der er ikke meget om at ære sine forældre, og familien har travlt med at sladre om hhv. Brad og Kates fortid.

Kates mor er blevet forgabt i en præst, så vi får et indblik i en temmelig outreret menighed og dens krybbespil med voksne amatører. Denne skildring af kristendommen er ikke nogen god reklame. Heldigvis er det så karikeret og utroværdigt, at kun meget få vil få noget imod kirken på grund af denne film. At familien på et tidspunkt beder bordbøn, virker ganske enkelt malplaceret.

Det kunne have været en film om, hvad der sker med menneskers evne og lyst til at binde sig til en livsledsager, når de selv er fra skilsmissehjem. Det kunne også have været en film om, at mennesker kan have det godt sammen, selv om de er meget forskellige og har forskellig baggrund. Det kunne have været en film om, hvor væsentligt det er, at to mennesker i et parforhold kan snakke om tingene. Eller rettere: Det er faktisk en af de ting, filmen siger en smule om.

Heldigvis slutter "Four Christmases" allerede efter 83 minutter. Vi morede os kun et enkelt sted. Der er en scene, hvor de spiller "Tabu". Den er faktisk ret vellykket. Både sjov og med elementer til eftertanke. Men hovedindtrykket efter denne film er: Hvilket spild af gode kræfter.

---