Forglem mig ej

Af: Per Breindahl
Selvsikkerhed, karriere, tjek på tilværelsen, masser af penge, børn fravalgt. Livet fungerer for Margaret. Men på hendes 40-års fødselsdag kommer der et brev fra en 7-årig pige, der vender op og ned på alt!

Hvad vil jeg være? Spøgelsesjæger, brandmand, kok, folketingsmedlem, radioreporter – rejse jorden rundt, bo i fremmede og spændende lande … det var nogle af mine barndomsdrømme!

Mon ikke vi alle har en stribe drømme som barn – mere eller mindre realistiske. Jeg blev journalist – men ikke radioreporter. Jeg har rejst i andre lande, men altid med en returbillet hjem efter højest 4 uger.

Men denne anmeldelse skal jo ikke handle om mit liv, mine drømme. Så jeg begynder lige forfra, vi skal til Frankrig:

Hvaldyrlæge, helgen, rumopdagelsesrejsende, bryllupskonditor, prinsesse – skaffe mad til de fattige i Afrika ved at grave en tunnel lige igennem jorden og så smide mad ned til de sultende børn på den anden side. Et liv sammen med kæresten Philibert, der vil være tunnelgraver.

Det var den 7-årige pige Marguerites drøm. Men tilværelsen formede sig ikke, som hun drømte. Familien mistede alt, selv vandet blev der lukket for. Det eneste, der kunne gøre Marguerite glad, en klarinet, blev solgt, og Marguerite kom på kostskole.

33 år senere. Marguerite er blevet til Margaret. Filmen begynder med, at vi møder hende på hendes 40-års fødselsdag. Hun blev hverken hvaldyrlæge, helgen eller nogle af de andre barndomsdrømme. Margaret sælger kernekraftværker! Og hun er rigtig god til det. Der er styr på karrieren. Hun er gift med kollegaen Malcom, der har lige så travlt som hende selv, så måltider, arbejde - ja, selv sex er styret af en stram tidsplan. Tilværelsen er blevet et stort rollespil. Når vigtige opgaver skal klares, hopper hun ind i en anden identitet – tænker over, hvordan store kvindelige forbilleder som Greta Garbo, Marie Curie eller Coco Chanel ville have klaret situationen.

Men så kommer fortiden uventet på tværs. Pludselig får margaret et brev fra den 7-årige Marguerite. Indleveret af den 7-årige med besked om, at hun skulle have den tilbage på sin 40-års fødselsdag. Margaret, der helt havde glemt barndommens skriverier til sig selv, bliver pludselig stoppet og får sat livet i perspektiv …

De følgende dage og uger kommer der flere breve, en hel stribe – og et lille møde med barndomskæresten Philibert har den 7-årige også arrangeret for den 40-årige. "Hjælp mig til at blive dem, vi var. Hjælp mig til at tro, drømme og at turde …," skriver Marguerite i et af brevene til sig selv.

Filmen er ikke nogen stor prisbelønnet film med kendte; der er ikke de store effekter – og ved første gennemsyn virker historien måske lidt for konstrueret. Men filmen er sjov, og den ramte noget i mig, jeg kunne genkende: At drømmene er mange, men virkeligheden bliver ofte en anden end drømmene. Ikke nødvendigvis dårligere, men anderledes. Men derfor skal man ikke stoppe med at jage de store drømme. Og glemmer man det, er det godt, at blive mindet om dem af et brev, et billede eller noget andet fra barndommen.

Det holdt hårdt at få skrevet denne anmeldelse. Jeg nåede at se filmen tre gange, inden jeg begyndte at skrive – hver gang kom jeg til at holde mere af den, så de 4 stjerner, jeg først ville have givet den, voksede til 5.

Jeg tror, filmens skabere har ønsket at sammenfatte den i et citat, der kommer hen imod slutningen, så det skal også være slutningen på denne anmeldelse. Citatet er af Oscar Wilde, der i filmen er citeret for at sige: "Man skal have så store drømme, at man ikke mister dem af syne, mens man jager dem."

---