Fool Me Once (serie)

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Skal man tilgive eller hævne, når ens kære er blevet dræbt, og hvordan lever man med skyldfølelse. Interessante mennesker og en spændende handling giver stof til etiske overvejelser.

SPÆNDING OG MANGE ETISKE DILEMMAER 

Hvordan kan skyldfølelse påvirke et menneske? Det er det spørgsmål, som står tilbage, efter at have set "Fool me Once". Serien giver flere eksempler på, hvordan skyldfølelse opstår, og hvordan den på forskellig vis kan præge et menneske - eller måske ikke præge, hvis det er én, som kan skubbe sin dårlige samvittighed væk.

Harlan Coben
Fool Me Once en er roman fra 2016 af Harlan Coben. Den danske titel på romanen er Holdt for nar. Efter at have læst næsten alle Harlan Cobens romaner vil jeg sige, at han altid er eminent til at skrive spændende og at give handlingen et uventet tvist. Men man læser ham ikke kun for spændingens skyld. Han er også god til at beskrive interessante personer, og der gemmer sig altid et centralt eksistentielt tema i hans romaner. Alt dette gælder også serien "Fool Me Once". Netflix har nu 8 miniserier, der er baseret på Harlan Cobens romaner. De har lavet kontrakt på 14, så der er mere på vej. Jeg har tidligere anmeldt Gådefuld forsvinden, der er fransk produceret.

Ganske vellykket
Den nyeste Harlan Coben filmatisering er "Fool Me Once". Den er ganske vellykket, og den følger bogen meget tæt. Måske for tæt. Dialogen er nogle steder lidt stiv og unaturlig, som om den ikke er løsrevet fra det skriftlige forlæg. Manuskriptforfatteren måtte gerne have lidt mere tillid til, at skuespillerne kan udtrykke følelser. Det er for eksempel ikke nødvendigt, at lade den tydeligt sørgende enke sige: "Jeg sørger." Men ellers fungerer filmhåndværket fint. Det er ikke svært at følge de sideløbende spor i handlingen. Fotograferingen er tydelig og nøgtern uden forsøg på at være stor kunst. Skuespillerne er godt castede, og ingen af dem overspiller eller karikerer. Musikken er meget effektiv, men ikke særlig raffineret. Hver episode slutter med en cliffhanger, og næste episode fortsætter handlingen umiddelbart i alle de spor, der er i gang. Det er altså ikke sådan, at hver episode har sit eget tema eller er afsluttet. Serien tager sig visse steder god tid - måske især i indledningen. Det passer mig fint, men nogle vil måske opleve den for langtrukken. Googler man reaktionerne i USA, har mange set hele serien, men de giver alligevel kun en stjerne.

Handlingen
Spændingen tager for alvor fart, da Maya (Michelle Keegan) på en optagelse med skjult kamera ser sin mand Joe (Richard Armitage) hjemme i deres stue sammen med deres lille datter. Men han er da død? Maya får også en fornemmelse af, at hendes søster måske ikke blev dræbt i forbindelse med et indbrud, der løb af sporet. Har hendes ubehagelige overklasse-svigermor en finger med i spillet? Politimanden Sami Kierce (Adeel Akhtar) bliver ved med at snage i mordet på Joe. Både Maya og Sami er på jagt efter sandheden, men de går også i vejen for hinanden. De har hver for sig gode hjælpere, men der er også personer, som ikke ønsker noget opklaret.

Seriens hovedpersoner har næsten alle pådraget sig en eller anden skyld. Én var skyld i en forfærdelig hændelse under en militær udsendelse. Én har været alkoholiker og har måske derved ødelagt sin hjerne, og nu skal han være far. Én er skyld i, at en bekendt er blevet myrdet, fordi han har styret vedkommende ind i en farlig situation. Nogle er skødesløse med fremstilling af medicin og er skyld i farlige bivirkninger. Og én er nok nærmest psykopat. Der er også eksempler på, hvordan man kan forholde sig til, at ens kære er blevet dræbt. Skal man tilgive eller hævne? Og så er der noget om mobning på en internatskole for eliten. Der er altså stof til masser af etiske overvejelser og samtaler.

Kan ses på Netflix.

---